Dansk - English

Kort version - Fuld version


Kunstig Intelligens (Efterår 2005)

Kursuskode : EAIT-U1
ECTS Point : 7,5 Status : Tilvalg
Placering : 5-7 semester Timer pr. uge : 4
Længde : 1 semester Undervisningssprog : Dansk hvis der ikke er engelsksprogede studerende tilstede

Hovedindhold : Strategi-spil er spil, hvor der er nogle kendte regler for spillets gang, samt en strategi for hvordan disse regler bedst anvendes for at vinde. Eksempler er kryds-og-bolle, dam, mølle og skak , der er såkaldte "perfect information games" og spil med tilfældighed indbygget f.eks back-gammon. Strategi-spil tjener som modeller for forskellige datalogiske problemløsningsmetoder, der finder anvendelse inden for en række områder: Route finding, VLSI design, Robot navigation, samle robotter, automatisk planlægning mv.
Indhold:

Introduktion til Kunstig Intelligens

Problemløsning ved søgning i tilstandsrum. Vi skal analysere og implementere algoritmer til at finde vej gennem en labyrint, finde korteste vej mellem byer, skemalægning, planlægningsopgaver mm.

Design og implementering af et strategi-spil. Vi skal lære hvordan en computer kan spille skak, og implementere vores eget computer-skak program, eller et andet strategi-spil. Spilteori, analyse af algoritmer, datastrukturer.

Introduktion til Neurale Net, selvlærende systemer - hvordan kan et computerspil lære af sine erfaringer ?, logikprogrammering, vidensrepræsentation.

Emneord er: Computer-skak, Kunstig Intelligens, Algoritmer, Datastrukturer, Neurale Net, Selvlærende systemer, Logikprogrammering.
Undervisningsform : Første del af kurset vil indeholde teori samt små eksperimenter med simple spil.
Anden del er en kursusopgave, hvor vi gruppevis implementerer et spil, som gruppen har valgt. Indtil nu har de studerende valgt: Skak, Dam, Reversi, Backgammon, Fem-på-stribe, Halma. Kurset afsluttes med en turnering, hvor gruppernes spil konkurrerer indbyrdes.

Der er mulighed for at lave praktikprojekt sideløbende med kurset.
Krævede forudsætninger : Dokumenteret viden svarende til OOP2
Ansvarlig underviser : Bjørn Klint Christensen , bjchr@dtu.dk