Dansk - English

Kort version - Fuld version


Kredsløbsteori og analog elektronik (EP) (Efterår 2005)

Kursuskode : SKRAEP-U01
ECTS Point : 15 Status : Obligatorisk
Revideret : 07/06 2004 Oprettet : 19/08 2003
Placering : 1. semester Timer pr. uge : 12
Længde : 1 semester Undervisningssprog : Dansk

Målsætning : At lære nogle grundlæggende begreber, teorier, komponenter og metoder inden for analog elektronik. Gennem projekt arbejde at sikre øvelse og fordybelse i flest mulige af emnerne nævnt under ”hovedindhold”. Gennem projekt arbejde at styrke generelle ingeniørmæssige kvalifikationer og procedurer: Samarbejde, tidsplanlægning, specifikation, analyse og design, simulering, konstruktion, test, dokumentation.
Hovedindhold : Begreber og teori: Uafhængige og afhængige generatorer, resistans, kapacitet, induktivitet. Ohms lov Spændingsdeling Kirchhoff"s strøm- og spændingslov ; Knudepunkts- og maskeligning. Thevenin og Norton ækvivalent. Effekt og energi for jævnspændings- og enfasede vekselspændingskredsløb. Frekvensrespons, Bodeplot, egensvingning, tidskonstant, resonansfrekvens, godhed. Simpel bøjningsteori: Hookes lov, bøjning af bjælker, stress og strain. Komponenter og metoder: Modstand, kondensator, spole, operationsforstærker, Transducer (Strain Gauge), dioder samt transistorer (BJT’s). Computer baserede matematik værktøjer. Tids- og frekvens-domæne kredsløbs-simulering. Tids- og frekvens-domæne måling.
Undervisningsform : Klasseundervisning bestående af oversigtsforelæsninger blandet med delvist PC-baserede opgaver. Klasseundervisningen udgør samlet ca. 65 % af den skemalagte undervisningstid, fordelt med 100% i starten og 0% i slutningen af semesteret. Underviserne udvælger 3 opgaver til at være obligatoriske. (Disse 3 opgaver skal afleveres og godkendes af underviserne) Resten af tiden bruges til projektarbejde i grupper. Der ydes vejledning indenfor skemalagt tid. Ud fra de givne projekt- definitioner kræves gennemløb af den ingeniørmæssige (delvist iterative) proces: Specifikation*, analyse og design, simulering, konstruktion, test og dokumentation. Projekterne dokumenteres med en rapport og en fremlæggelse ved eksamen (se Bemærkninger) * For at sikre passende dækning af fagets hovedindhold vil specifikationerne for projekterne i nogen grad være udarbejdet af underviseren.
Anbefalede forudsætninger : At følge undervisning i Matlab og PSPICE parallelt.
Relationer : KRAEP er forudsætningsfag for alle efterfølgende fag inden for elektroteknik og power elektronik.
Prøveform : Mundtlig evaluering på grundlag af kursusopgaver
Censur : Ekstern
Bedømmelse : 13-skala
Bemærkninger : De 3 obligatoriske opgaver skal være godkendt af læreren for at den studerende kan blive indstillet til eksamen. De studerende danner selv projektgrupper fra kursets start. Gruppestørrelsen bør være 3-4 personer. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan læreren tillade andre gruppestørrelser. Hvis et gruppemedlem gentagne gange ikke overholder fælles aftaler, vedtaget af gruppen, kan gruppen indstille at vedkommende ekskluderes. Hvis en studerende ikke bidrager til projektarbejdet kan læreren nægte vedkommende indstilling til eksamen. Eksamen: Der afsættes en halv time pr. studerende (alt incl.) Eksamen er en gruppeeksamen, men bedømmelsen er individuel. Bedømmelsen baseres på et generelt indtryk af hvor højt et niveau den studerende har nået i relation til kursets "målsætning". Dette vurderes ud fra projektrapporterne, den mundtlige præstation og projekternes funktionalitet. Gruppen starter med at fremlægge projektet, idet hver studerende laver en velforberedt præsentation af 15 minutters varighed. Det er et krav at gruppens medlemmer koordinerer præsentationerne således at projektets væsentligste emner dækkes, at præsentationerne bliver forskellige og hver for sig har en god faglig spændvidde. Efter fremlæggelsen stiller vejledere og censor spørgsmål inspireret af præsentationerne og projektrapporten. Spørgsmålene er som udgangspunkt individuelle, men kan hvis vejledere eller censor finder det relevant være udgangspunkt for en bredere diskussion i gruppen. Under vejledere/censors bedømmelse forlader gruppen lokalet. Gruppen indkaldes herefter og der redegøres for den individuelle bedømmelse. Ved eksamen er der kun kort tid til denne redegørelse - Derfor kan studerende/grupper, som ønsker det, efter eksamen kontakte læreren (via e-mail) og aftale en konsultation hvor eksamen og projekt rapporterne kan diskuteres nærmere. Studerende som ikke er bestået, vejledes ved denne konsultation i hvordan der kan arbejdes målrettet hen mod at bestå et ny eksamensforsøg. Konsultationen vil normalt ligge i starten af det følgende semester.
Undervisningsmateriale : Circuits: Engineering Concepts and Analysis of Linear Electric Circuits, 1st Edition A. Bruce Carlson Brooks/Cole 2000 ISBN/ISSN 0-534-37097-7 og ELECTRONIC DEVICES 6th edition. Floyd Prentice Hall ISBN 0130944432
Ansvarlig underviser : Wolfgang Schröder , wosc@dtu.dk