Dansk - English
Kort version - Fuld version
Intl. markedsføring af elektroniske produkter (teori) (Efterår 2007) |
|||
Kursuskode : | XPE5-2-U2 | ||
ECTS Point : | 7,5 | Status : | Obligatorisk |
Revideret : | 12/10 2007 | Oprettet : | 27/01 2004 |
Placering : | 5. semester | Timer pr. uge : | 14 |
Længde : | 1 semester | Undervisningssprog : | Dansk |
Målsætning : | Fælles for PE-5-1, PE-5-2 og PE-5-3: At sætte de studerende i stand til at arbejde tværfagligt med en selvvalgt problemstilling indenfor fagområdet Computer System Engineering . Herunder at kunne anvende teoretiske modeller, metoder og principper fra merkantile, sproglige, elektrotekniske og informationsteknologiske fagområder ved løsning af den selvvalgte problemstilling. At give de studerende basal forståelse for et objektorienteret programs opbygning, som sætter dem i stand til bedre at vurdere ressourcebehov, omkostninger og planlægningsmæssige forhold i forbindelse med nyudvikling eller tilpasninger på eksisterende systemer. At give de studerende et indblik i Software Engineering, så de får et overblik over hvordan software udvikler sig fra kundekrav til færdigt softwareprodukt. At bibringe de studerende systematiske metoder til at formalisere kundens systemkrav på en måde så en software udviklingsafdeling kan bære projektet videre. At give de studerende en grundlæggende færdighed og forståelse for at programmere server side baseret på Internettet ved hjælp af Active Server Pages (ASP). At give de studerende indsigt i mulighederne for opdatering af og kommunikation med datastores via Internettet. At give de studerende viden, som sætter dem i stand til at agere på et ikke-praktisk niveau inden for netkoblede IT systemer. Her tænkes på viden i form af såvel kablede som trådløse datakommunikationsprincipper og de grundlæggende principper bag internettets TCP/IP protokol. At give de studerende grundlæggende forståelse for de ændrede forudsætninger virksomheden står over for ved salg til udlandet. Faget giver metoder til at vurdere muligheder på det internationale marked. Der fokuseres på internationaliseringsstrategi, der skal gøre den studerende i stand til at træffe valg omkring marked, distribution og styring, konkurrenceevne, brug af relationsmarkedsføring samt mulige beskyttelsespolitikker. Endvidere er e-business/m-commerce og virksomhedens internationale konkurrenceevne emner, der skal gøre den studerende i stand til at vurdere muligheder/begrænsninger på det internationale marked. Læringsmål: En studerende, der fuldt ud opfylder kursets mål, forventes at kunne følgende, jf. nedenstående hovedindhold: • Dokumentere kendskab til og overblik over de berørte temaer og begreber inden for de tre fagområder • Benytte fagterminologi fra de tre fagområder korrekt • Identificere og anvende analytiske modeller inden for de tre fagområder korrekt International økonomi: • Redegøre for de mest almindelige nationaløkonomiske modeller • Forklare de overordnede principper omkring kursdannelse og rentearbitrage, såvel inden for som uden for EU. International markedsføring: • Forklare og relatere brug af teorier inden for international markedsføring og begrunde anvendelsen i en given kontekst Netværksteori / IT: • Redegøre for internettets funktion og virkemåde |
||
Hovedindhold : | Internetprogrammering: At designe en HTML side, der viser data fra en Access database på en web side. Værktøjerne er SQL (Structured Query Language), ASP (Active Server Pages), VBScript og ADO (ActiveX Data Objects). Datakommunikation: Undervisningen tager udgangspunkt i internettets almindeligt anvendte applikationsprotokoller. Herfra bevæger den sig via internettets TCP/IP protokoller frem mod en beskrivelse af virkemåden af såvel kablede som trådløse kommunikationsstandarder. Fokus lægges på begreber som protokoller og interfacing og en samlet forståelse af internettets protokolstak. Desuden gives et godt overblik over specielt de mest anvendte mobile kommunikationsstander. International økonomi og international markedsføring: Undervisning i brug af makro- og mikroværktøjer i forbindelse med international markedsanalyse. I kurset indgår vurdering af virksomhedens internationale konkurrenceevne ved hjælp af Michael Porters teorier. Valg af distributionskanal og styring i forhold til ønske om kontrol overfor økonomisk formåen. Mulige anvendelser af beskyttelsespolitikker for virksomheden med udgangspunkt i brug af patenter. Udviklingen indenfor e-business og m-commerce og overvejelser omkring virksomhedens forretningsmæssige brug heraf. Endvidere forårsager et stigende fokus på den enkelte kunde strategier, der understøtter individuelle behov. Her tages udgangspunkt i relationsmarkedsføring med fokus på leverandører og kunder. Brugen af customer relationship management vil endvidere indgå. Metodeovervejelser til brug i projektarbejde. Udover at ovennævnte fag har en selvstændig eksistens, støtter de hinanden, så vidt det er muligt. Dette vil få særlig betydning for projektopgaven (se PE-5-3), hvor der skal være en helhed med en rød, gennemgående tråd fra problemformulering til konklusion. |
||
Undervisningsform : | Fælles for PE-5-1, PE-5-2 og PE-5-3: Der er teori/lab.øvelser de første 2/3 af semesteret, hvorefter den skemalagte tid er til rådighed for projektarbejdet samt projektrelateret teori. Projektet laves i grupper på 4-6 studerende med en projektrapport som produkt. |
||
Krævede forudsætninger : | - | ||
Anbefalede forudsætninger : | Kendskab til Internettet og programmering i HTML. Grundlæggende kendskab til digitallogik, herunder talsystemer, koder, kombinatorisk logik, etc. | ||
Relationer : | - | ||
Prøveform : | Se under bemærkninger | ||
Censur : | Ekstern | ||
Bedømmelse : | 7-trinsskala | ||
Bemærkninger : | En mundtlig prøve. De studerende får i god tid før eksamen udleveret (ca.) 10 kombinationsspørgsmål som alle består af et teknisk og et merkantilt delspørgsmål. Ved eksamen trækker den studerende ét af disse kombinationsspørgsmål. Der gives én samlet karakter. |
||
Undervisningsmateriale : | James F. Kurose & Keith W. Ross: ”Computer Networking”, 3nd edition, Addison Wesley, ISBN 0-321-26976-4. Grundlæggende programmering i ASP, Ole K. Mose ISBN 87-7900-129-7. Global marketing management, Svend Hollensen ISBN 0-273-64644-3. |
||
Ansvarlig underviser : | Søren Raagaard
, sraa@dtu.dk |