Dansk - English

Kort version - Fuld version


Informationsteknologi (Efterår 2008)

Kursuskode : MITEK-U5
ECTS Point : 5 Status : Obligatorisk
Revideret : 13/03 2008 Oprettet : 29/11 2007
Placering : 4. semester (M) Timer pr. uge : 4
Længde : 1 semester Undervisningssprog : Dansk

Målsætning : Som ingeniør skal man kunne opbygge og gennemskue, simple programtekniske rutiner og makroer, bl.a. i forbindelse med brug af diverse beregnings- og design programmer.
Kurset giver den studerende kompetencer der muliggør en kompetent dialog med professionelle programmører, samt kompetencer til at programmere egne tekniske problemstillinger i et matematisk beregningsprogram.
Målsætning
At give den studerende grundlæggende kendskaber til moderne beregningsprogrammel, således at den studerende opnår færdigheder i at bruge dette programmel og tilpasse det til egne tekniske beregninger og problemstillinger.
Dette vil kræve indsigt og viden om grundlæggende numeriske metoder og programmering.
Hovedindhold : Målsætningen gennemføres med følgende emner:
• Grundlæggende programmering i Matlab.
• Programmering i MathCad.
• Afprøvning og fejlfinding af programmer.
• Grundlæggende numerisk løsning til nogle af følgende problemstillinger:
o Numerisk integration og differentiation
o Numerisk løsning af differentialligninger
o Kurvetilpasning regression og interpolation
Læringsmål
Den studerende skal kunne:
• Dokumentere kendskab til de benyttede programmeringssprog og de tilknyttede terminologier.
• Beskrive grundlæggende datatyper og datastrukturer.
• Anvende disse programmeringsprog –og teknikker til at løse simple beregningstekniske opgaver.
• Redegøre for forskellen mellem analytiske metoder og numeriske metoder.
• Diskutere og vurdere kvaliteten af et givet mindre program.
• Udarbejde relevant teknisk dokumentation. Dokumentationen skal muliggøre, at personer med samme programtekniske indsigt, kan foretage en videreudvikling uden større problemer.
• Benytte og forstå korrekt fagterminologi.
• Vise god programmeringsskik og indsigt i nødvendig brugervenlighed.
Undervisningsform : Øvelser og klasseundervisning.
Øvelserne udgør ca. 85% af kursets omfang og består af selvstændigt arbejde ved PC’erne.
Krævede forudsætninger : MAT1 bestået, MAT2 læst
Anbefalede forudsætninger : MAT1 og MAT2 bestået
Relationer : Fagets metoder kan bruges i forbindelse med beregninger i andre fag, og i særlig grad ved afgangsprojektet.
Prøveform : Se under bemærkninger
Censur : Intern
Bedømmelse : 7-trinsskala
Bemærkninger : I starten af kurset opdeles de studerende i projektgrupper. En projektgruppe er ideelt på 4 personer.
I løbet af semesteret stilles der et antal opgaver. Ved kursets slutning afleverer gruppen en samlet rapport over de stillede opgaver.
Umiddelbart før eksamen fremlægger hvert medlem af gruppen en koordineret præsentation. Det er et krav at gruppen har koordineret de individuelle bidrag således, at hvert bidrag er forskelligt, og har en god faglig spændvidde, samt at alle væsentlige aspekter i projektet er dækket. Hele præsentationen må være på højest 15 minutter, og alle gruppens medlemmer er til stede under denne.
Selve eksamen er individuel, og der afsættes ca. 15 minutter pr. studerende. Under denne individuelle eksamen stiller vejledere og censor spørgsmål, som er inspireret af den samlede rapport, de afleverede programmer og præsentationerne.
Undervisningsmateriale : Udleverede noter.
Undervisningsmateriale fra internettet.
Ansvarlig underviser : Sven Lindhardt , sl@ihk.dk