Dansk - English

Kort version - Fuld version


Projekt 4 (Produktionsforbedring) (Efterår 2008)

Kursuskode : PPRO4-U1
ECTS Point : 15 Status : Obligatorisk
Revideret : 31/01 2006 Oprettet : 09/12 2004
Placering : 4. semester Timer pr. uge : 15
Længde : 1 semester Undervisningssprog : Dansk

Målsætning : Projektet har til formål at give de studerende et godt kendskab til og erfaring med metoder og fremgangsmåder til løsning af produktionstekniske problemstillinger i en eksisterende produktionsvirksomhed.

Projektet tager afsæt i resultater og kompetencer fra projekt 1, projekt 2 og projekt 3 samt det faglige indhold i alle kurser på den obligatoriske del af P-uddannelsen. Metodemæssigt danner projektarbejdet basis for gennemførelse et efterfølgende afgangsprojekt.

Der er defineret følgende læringsmål:

Forståelse for en procesorienteret synsvinkel på virksomheden og kendskab til analyse af forretningsprocesser, der indeholder såvel tekniske som administrative aspekter.

Grundlæggende kendskab til håndtering af komplekse tværfaglige problemstillinger hvor faserne problemformulering, analyse, diagnose, valg af løsningsforslag og eventuelt implementering indgår som et nødvendigt led.

Personlige færdigheder og erfaringer med projektarbejdsformen. Herunder speciel vægt på problemformulering, interessentanalyse og forhandling samt kvalitativ informationsindsamling og behandling.
Hovedindhold : Det tværfaglige projekt på 4. semester har forbedringer i virksomhedens produktions- og leverancesystem som det overordnede tema og der tages i størst muligt omfang udgangspunkt i aktuelle problemstillinger i en virksomhed.

Der lægges vægt på tværfaglige, komplekse problemstillinger, som kræver overvejelser og løsninger der inkluderer faglige aspekter inden for flere af områderne management, teknologi, økonomi og informationsteknologi.


Efter omstændighederne kan de studerende enten selv have til opgave at etablere kontakt med en virksomhed med henblik på aftale om projektarbejdet eller også har uddannelsen på forhånd indgået en aftale. Hvis de studerende selv skal finde en virksomhed skal de være orienteret om dette mindst 2 måneder før projektperioden påbegyndes.

Undervisningsform : Projektarbejde i mindre grupper. Normalt på 4-5 studerende. Hver gruppe har en procesvejleder tilknyttet og kan desuden trække på faglige vejledere inden for de enkelte fagdiscipliner. Det indgår som en integreret del af projektet, at de studerendes personlige færdigheder og kompetencer inden for projektledelse og projektgennemførelse skal styrkes. Der indgår derfor øvelser og elementer, der sigter på at styrke
samarbejde, kommunikation og formidling. De studerendes fremlæggelser og prøver under projektforløbet tilrettelægges, så de understøtter dette aspekt.
Der lægges ligeledes stor vægt på, at de studerende udvikler kompetence til
selvstændig planlægning og styring af projektet inden for de givne rammer.

Krævede forudsætninger : Projekt på 1, 2. og 3. semester gennemført.
Deltaget i eksamen i 3. semesters kurser.
1. og 2. semesters kurser bestået.
Tilmeldt til og deltager i undervisningen på 4. semester.
Anbefalede forudsætninger : 3. Semesters kurser bestået
Relationer : Projektet videreudvikler kompetencer fra projekt 1, projekt 2 og projekt 3.
Prøveform : Se under bemærkninger
Censur : Ekstern
Bedømmelse : 7-trinsskala
Bemærkninger : Alle delopgaver under projektforløbet inddrages i evalueringen jævnfør beskrivelse i projektoplægget. Der afholdes afsluttende projektfremlæggelse i kurset efterfulgt af en individuel eksamen. Den samlede bedømmelse af alle delopgaver og den individuelle eksamination skal hver for sig opfylde beståelseskriteriet. Hvis dette er opfyldt fastlægges karakteren som 6 eller derover ud fra en samlet vurdering.
Undervisningsmateriale : Serope Kalpakjian: Manufacturing Engineering and Technology, 4 udg.
Roberta S. Russell og B. W. Taylor III: Operations Management, 4. udg.
Ansvarlig underviser : John Clausen , johcl@dtu.dk