Dansk - English

Kort version - Fuld version


Halkonstruktioner og statisk ubestemte konstruktioner (Efterår 2010)

Kursuskode : BHAL-T3-U1
ECTS Point : 15 Status : Tilvalg
Revideret : 11/01 2010 Oprettet : 18/06 2009
Placering : 6. semester Timer pr. uge : 27
Længde : 1 semester Undervisningssprog : Dansk

Målsætning : Den studerende skal erhverve tilstrækkelig viden om beregning af stål-, træ og betonkonstruktioner med store spænd, således at han/hun kan udforme og beregne bærende konstruktioner i halbyggeri.

Den studerende skal erhverve sig viden om og forståelse for sikkerhed, elasticitetsteori og plasticitetsteori i et omfang, der sætter vedkommende i stand til
- at dimensionere konstruktionselementer i enkle statisk ubestemte konstruktioner
- at bestemme deformationer for disse
- at projektere detaljer og samlinger efter plasticitetsteorien

Den studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, kan ved den afsluttende prøve:
• Vurdere den konstruktive og statiske opbygning, samt vurdere sandsynlige lastkombinationer.
• Udforme og dimensionere konstruktions-elementerne i stål, træ og beton.
• Udforme og dimensionere konstruktions-samlingerne i stål, træ og beton.
• Redegøre for principperne for sikkerhed, last og funktionskrav til bærende konstruktioner.
• Bestemme snitkræfter og deformationer for enkle statisk ubestemte konstruktioner efter elasticitetsteorien.
• Bestemme momenter efter flydeledsmetoden i enkle statisk ubestemte konstruktioner.
• Anvende plasticitetsteori ved udformning og beregning af skiver, plader, bjælker og samlinger i beton og stål.
• Reflektere over og begrunde valg af løsninger
• Redegøre for gruppens samarbejde.

Hovedindhold : Lastfastsættelse. Statiske modeller. Statisk bestemte og ubestemte bjælke/søjle og rammekonstruktioner.
Snitkraftberegning: edb-programmer.
Konstruktionselementer:
- Stål: opsvejste dragere og rammer, foldning og kipning.
- Træ: krumme limtræsbjælker krydsfinerbjælker.
- Beton: beton- og spændbetonelementer, momentpåvirkede søjler.
Konstruktionssamlinger:
Charnier, bjælke/søjle, rammehjørne, konsol, fundament med søjleindspænding.

Teknisk elasticitetslære
Kræfter - deformationer, deformationsfastlæggelse
Arbejdsligningen
Elasticitetsteori og plasticitetsteori
Finite Element Metode
Plasticitetsteori
Øvre/nedre værdiløsninger
Specifik anvendelse på forskellige konstruktionstyper.

Undervisningsform : Klasseundervisning og løsning af kursusarbejder.
Gennemgang og selvstudier.
Øvelsesopgaver.
Hjemmeopgaver.
Fremlæggelse af opgaver.
Kursusarbejder løst i grupper af 2 studerende
Der anvendes i størst mulige udstrækning IT-værktøjer
Krævede forudsætninger : Den studerende skal have bestået alle temakurser.
Anbefalede forudsætninger : -
Relationer : -
Prøveform : Mundtlig evaluering på grundlag af kursusopgaver
Censur : Ekstern
Bedømmelse : 7-trinsskala
Bemærkninger : Bedømmelsen sker på grundlag af kursusarbejder udført i kurset og en samtale om disse i relation til kursets faglige indhold.
Undervisningsmateriale : Kompendium 1 og 2 i halkonstruktioner.
Bygningsbereninger efter DS 409 og 410, Bjarne Chr. Jensen og Svend Ole Hansen
Betonkonstruktioner efter DS 411, Bjarne Chr. Jensen
Stålkonstruktioner efter DS 412, Bjarne Chr. Jensen
Trækonstruktioner efter DS 413
Plasticitetsteori tværsnit, bjælker.. Bjarne Chr. Jensen og Bent Bonnerup
Betonelementforeningen, elektronisk håndbog i 4 dele, del 3 beregninger. www.bef.dk
Ansvarlig underviser : Sten Langvad , slan@dtu.dk