Dansk - English

Kort version - Fuld version


Det personlige lederskab - modul 1+2 (Efterår 2010)

Kursuskode : CVPLE1+2-U
ECTS Point : 10 Status : Obligatorisk
Revideret : 29/04 2010 Oprettet : 19/04 2010
Placering : 1. semester Timer pr. uge : 3.5
Længde : 1 semester Undervisningssprog : Dansk

Målsætning : Fælles for både modul 1 og 2 i Det personlige lederskab er, at de studerende skal skærpe deres opmærksomhed og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer. De skal kunne kende, vælge, anvende og udvikle forskellige ledelseskompetencer og ledelsesidentiteter i relation til deres egne ledelsesmæssige udfor-dringer. Undervisningen foregår på et samfunds- og videnskabsteoretisk grundlag med afsæt i forskellige ledel-sesteorier, strategier og metoder. Hensigten hermed er at forstå, hvordan forskellige kommunikative og ledel-sesteoretiske tilgange har betydning for iagttagelsen og skabelsen af forskellige ledelsesidentiteter i relation til den helhed, som lederen er en del af.

Som et vigtigt element i både modul 1 og 2 skal de inddrage problemstillinger, erfaringer og fortællinger fra egen organisation for at give stof til refleksion og for at forankre læring og udvikling i egen praksis. De studeren-de vil lære at forstå udvikling af lederskabet ved at sætte fokus på både organisatoriske og menneskelige meta-kompetencer. De vil komme til at arbejde med teorier og modeller for at kunne identificere og analysere sam-menhængen mellem den personlige kommunikation og virksomhedens ledelsespraksis.

Hovedindhold : Hovedindhold i modul 1:
• Kommunikation og lederskabets identitet i ledelsesmæssige og organisatoriske relationer.
• Kommunikation i forhold til egen praksis og i forhold til områder for egen kommunikativ kompetenceud-vikling
Hovedindhold i modul 2:
• Det professionelle lederskabs forskellige betydninger i forhold til et komplekst organisations- og sam-fundsbegreb, som er konsistent med et samfund i konstant forandring.
• Egen ledelsespraksis i forhold til forskellige historisk forankrede ledelsesteorier, herunder på betydnin-gen af valg/fravalg af forskellige teoretiske perspektiver til iagttagelse af egen ledelsespraksis.
• Forskelle mellem forestillinger om et kompetent professionelt lederskab og deres nuværende praksis for at kunne identificere behov for kompetenceudvikling af eget professionelt lederskab.
• Strategier og teorier om kvalifikations- og kompetenceudvikling i forhold til egen praksis og egen læring.
Undervisningsform : Under modulet sker der med formidling af viden på hold, diskussion og praktiske opgaver i studiegrupper, dialog og øvelser i små grupper, for at den studerende i en flerhed af pædagogiske og didaktiske metoder kan opnå større bevidsthed om og blive trænet i anvendelsen af ledelsesmæssig kommunikation.
Krævede forudsætninger : Formelle krav til diplomuddannelserne
Anbefalede forudsætninger : -
Relationer : -
Prøveform : Se under bemærkninger
Bemærkninger : Modulansvarlig: Poula Helth ph@poulahelth.dk
Undervisningsmateriale : Se litteraturliste på www.cv.ihk.dk
Ansvarlig underviser :