Dansk - English

Kort version - Fuld version


Effektelektronik 1 (Efterår 2010)

Kursuskode : SEFFEK1-U1
ECTS Point : 5 Status : Obligatorisk
Revideret : 25/08 2010 Oprettet : 14/01 2005
Placering : 3. semester Timer pr. uge : 4
Længde : 1 semester Undervisningssprog : Dansk

Målsætning : Overordnet mål:
At opnå grundlæggende kendskab til effektelektroniske komponenter, tilhørende kredsløbsmodeller og kredsløbseksempler.

Læringsmål:
Den studerende skal kunne:
- Beskrive den grundlæggende opbygning af tyristorer samt kende deres statiske og dynamiske egenskaber.
- Forklare, anvende og dimensionere overspændings- og overstrøms¬be¬skyt¬¬telse af halvledere.
- Vurdere og analysere forskellige koblingers egenskaber.
- Beregne effektivværdier og middelværdier for strømme, spændinger og effekter samt kunne beregne harmoniske overtoner for strømme og spændinger og effekt¬faktorer for forskellige koblinger.
- Foretage fornuftige komponentvalg, inklusiv valg af sikringer og overspændingsafledere.
- Forklare funktionen af tændkredsløb, herunder også hvorfor galvanisk adskillelse er nødvendig i de fleste tilfælde.
- Beregne forløbet af tændsignaler under hensyn til udform¬ningen af tænd¬kredsløbet.
- Forklare og analysere Switch-mode spændingsforsyninger.
- Forklare hvorledes effektelektroniske kredsløb anvendes i forbindelse med styring af motorer, såsom en DC-motor, indgår i ladekredsløb, spændingsforsyninger, invertere m.v.
- Anvende simuleringer til at analysere og opbygge effektkredsløb.
Hovedindhold : Overspændings- og overstrømsbeskyttelse af halvledere.
Termiske forhold for halvledere.
Tyristoren:
Opbygning, statiske og dynamiske egenskaber.
Tændkredsløb til tyristorer.
Netstyrede ens- og vekselrettere:
Diverse koblinger og deres hovedegenskaber, inklusiv belastningsevne og indholdet af harmoniske i DC-spændingen. Drift med strømløse intervaller, kommutering, udgangskarakteristikker, effektfaktor og netpåvirkning, herunder harmoniske i AC-strømmen.
Switch-mode spændingsforsyninger med galvanisk adskillelse:
Forward regulator, flyback regulator, m.v.
Introduktion til frekvensomformere.
Undervisningsform : Klasseundervisning, opgaveregning, virksomhedsbesøg og laboratoriearbejde.
Krævede forudsætninger : AUTOMA2, ELFOR1 og ELFYS læst.
Anbefalede forudsætninger : EMASK og STYR følges sideløbende.
Relationer : Ingen
Prøveform : Skriftlig 2½-timers prøve
Censur : Ekstern
Bedømmelse : 7-trinsskala
Bemærkninger : Det er en forudsætning for at kunne gå til eksamen, at laboratoriearbejdet er godkendt.
Undervisningsmateriale : Mogens Kjær, Hans Kildorph og Boye C. Knutz: Noter til effektelektronik. Suppleret med lærebog.
Ansvarlig underviser : Per Lundsfryd Jensen , pluje@dtu.dk