Dansk - English

Kort version - Fuld version


Objekt Orienteret analyse, Design og Programmering (Efterår 2011)

Kursuskode : PROBJ-U1
ECTS Point : 5 Status : Obligatorisk
Revideret : 15/12 2009 Oprettet : 07/09 2009
Placering : 1. semester Timer pr. uge : 4
Længde : 1 semester Undervisningssprog : Dansk

Målsætning : At give den studerende generel forståelse for softwareudvikling.
At give den studerende viden og kompetencer, der sætter den studerende, ved hjælp af objekt orienterede teknikker, i stand til at:
•Analysere kravene til et system
•Designe en software løsning
•Vurdere det nødvendige ressourcebehov
•Vurdere en teknisk software løsning
•Implementere et system i sammenhæng med en innovativ proces
At gøre den studerende i stand til at forstå samspillet den innovative process og systemudvikling.
At introducere Objekt Orienteret Analyse og Design, der gør den studerende i stand til at forstå sammenhængen i software produktudvikling.

Faglige læringsmål:
En studerende, der fuldt ud opfylder kursets mål forventes at kunne følgende jævnfør ovenstående hovedindhold:

•Aktivt at bistå med innovativ ide-generering og finde kreative løsninger til softwaresystemer
•Deltage i innovative software udviklingsprojekter i samspil med slutbrugere, projektejere samt softwareudviklere.
•Forestå kommunikation mellem slutbrugere, projektejere og softwareudviklere ved hjælp af objekt orienteret teknikker.
•Varetage styring af ressourcer og omkostninger i projektudviklingen.
•Analysere kravene til et system
•Designe et solidt system
•Kunne dokumentere et systems opbygning ved hjælp af de nødvendige UML diagrammer
•Implementere et objekt orienteret system efter eget valg.
Hovedindhold : Den studerende vil indledningsvist blive introduceret til programmeringsværktøjer. Derefter vil helt grundlæggende objekt orienterede teknikker blive introduceret:
Objekt Orienteret Analyse og Design (OOAD) metoder vil sammen med en indgående introduktion til Objekt Orienteret Programmering (OOP) blive gennemgået. Sammenhængen mellem OOAD og OOP vil blive forklaret sammen med en introduktion til Unified Modeling Language (UML).
Processudviklingsteknikker (bl.a. Unified Process) vil blive gennemgået og placeret i sammenhæng med softwareudvikling.
En kort introduktion til opbevaring af data mellem to sessioner (databaser) blive givet.
Undervisningsform : Undervisningen består af forelæsninger og øvelser.
Den studerende vil, i grupper, arbejde på en kursusopgave.
Kursusopgaven er udvikling af en innovativt prototype efter eget valg, der i samarbejde med andre fag på semestret, udvikles efter retningslinierne skitseret ovenfor.
Det skal nøje fremgå, hvem der har haft ansvaret for hvad i gruppen.
Krævede forudsætninger : Matematik på A-niveau.
Anbefalede forudsætninger : Almindeligt kendskab til en PC’er.
Prøveform : Se under bemærkninger
Censur : Intern
Bedømmelse : 7-trinsskala
Bemærkninger : Der udarbejdes en rapport, der beskriver det udviklede system. Gruppen præsenterer kort mundtligt systemet og den innovative proces, der er benyttet i sammenhæng med produktudviklingen. Derefter gennemføres en individuel samtale med den enkelte studerende.

På baggrund af den studerendes løsning på kursusopgaven, mundlig præsentation samt den gennemførte samtale, gives en indiviuel karakter efter 7-trins-skalaen.
Ansvarlig underviser : Henrik Tange , htan@dtu.dk