Dansk - English
Kort version - Fuld version
Grundlæggende kredsløbsteori (Efterår 2012) |
|||
Kursuskode : | BS-GKR-U1 | ||
ECTS Point : | 5 | Status : | Obligatorisk |
Revideret : | 08/09 2011 | Oprettet : | 08/09 2011 |
Placering : | 1. semester | Timer pr. uge : | 4 |
Længde : | 1 semester | Undervisningssprog : | Dansk |
Målsætning : | Kurset har følgende formål: • Kurset sigter mod at bidrage til at den studerende tilegner sig den grundlæggende, nødvendige forståelse for både DC og AC kredsløb indeholdende resistive, kapacitive og induktive kredsløbselementer • Kurset sigter mod at bidrage til at den studerende får indøvet en god, forsvarlig og sikkerhedsmæssig adfærd under udførelse af laboratoriemæssige opgaver i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsens og arbejdsmiljølovens krav samt i henhold til de sikkerhedsregler der er opstillet for laboratorierne. Samtidig skal kurset bidrage til at den studerende lærer at anvende forskellige basale måleinstrumenter, herunder lærer at tage hensyn til deres begrænsninger og nøjagtighed. Kurset berører temaer som er grundlæggende for en Diplomingeniør i Stærkstrøm og Bæredygtig Energiteknik, og er en forudsætning for senere kursus. I henhold til stærkstrømsbekendtgørelsen skal alle, der arbejder i et laboratorium med spændinger over 25 V AC og 60 V DC, være instruerede personer. I kurset gives de grundlæggende instruktioner for at kunne begå sig i de forskellige laboratorier og der opstilles retningslinjerne for hvordan instruktion til udførsel af øvelser i projektarbejdet opnås via sikkerhedsregler og arbejdspladstilladelse. Kurset er adgangsgivende for tilladelse til at foretage forsøg i forbindelse med projektarbejdet i de forskellige laboratorier for resten af uddannelsen. Efter kurset skal den studerende • Kunne forstå og analysere kredsløb indeholdende resistive, kapacitive og induktive kredsløbselementer • Kunne analysere stationære i disse kredsløb. • Kunne forstå og analysere stationære AC-kredsløb • Kunne anvende kompleks symbolsk metode ved beregninger på stationære vekselstrømskredsløb • Kunne analysere energi og effektforhold i AC-kredsløb • Have opnået forståelse for god laboratorium disciplin, herunder forsvarlig og sikkerhedsmæssig adfærd under udførelse af laboratoriemæssige opgaver • Have kendskab til stærkstrømsbekendtgørelsens samt arbejdsmiljølovens regler for udførelse af projektarbejder og øvelser i laboratorierne • Kunne anvende forskellige måleinstrumenter til måling af strøm, spænding, effekt og impedans • Have kendskab til teorien bag måleinstrumenternes virkemåde, samt til deres begrænsninger • Kunne anvende usikkerhedsberegninger på udførte målinger |
||
Hovedindhold : | Kurset indeholder følgende delelementer: • Ohms lov, enheder, (volt, ampere, watt og joule), anvendelse af Kirchhoffs love (KCL og KVL) i simple. Resistive kredse. Ideelle og styrede generatorer og ideelle kredsløbselementer R, L og C • Thevenin- og Norton ækvivalentdiagrammer og kredsløbsreduktion • Analyse af sammensatte resistive kredse med knude- eller maskemetoden ved løsning af sammenhængende ligningssystemer • Vekselstrømskredsløb • Impedans- og admittans begrebet for stationære kredse • Effekt i AC kredsløb, S, P og Q, øjeblikseffekt, middeleffekt, RMS-værdi, tilsyne-ladende, aktiv og reaktiv effekt, effektfaktor • Baggrund for sikkerhedsreglerne i laboratorierne. • Gennemgang af stærkstrømsbekendtgørelsens krav i forbindelse med arbejde med el i laboratorier/elektriske betjeningsrum. • Gennemgang af arbejdspladstilladelse (APT) • Gennemgang af sikkerhedsreglerne og instruktioner for arbejde i laboratorierne ved: o Arbejde ved spændinger under 25V AC og 60 V DC o Arbejde ved spændinger over 25 V AC og 60 V DC o Arbejde med roterende maskiner o Gennemgang af arbejdspladsbrugsanvisning • Praktiske forsøg i laboratoriet på elektriske berøringssikre opstillinger. • Gennemgang af teori for og anvendelse af multimetre, oscilloskoper. |
||
Undervisningsform : | Forelæsninger med tilhørende opgaver eller øvelser. | ||
Prøveform : | Skriftlig 2-timers prøve | ||
Censur : | Intern | ||
Bedømmelse : | Bestået/Ikke-bestået | ||
Ansvarlig underviser : | Jan Håkonsson
, jhak@dtu.dk |