Dansk - English
Kort version - Fuld version
Det personlige lederskab 1-2 (Efterår 2012) |
|||
Kursuskode : | CVPLE12-U | ||
ECTS Point : | 10 | Status : | Obligatorisk |
Revideret : | 06/08 2012 | Oprettet : | 11/05 2012 |
Placering : | Timer pr. uge : | 3.5 | |
Længde : | 1 semester | Undervisningssprog : | Dansk |
Målsætning : | Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Modul Ob1 ECTS-point: 5 Formål: Formålet er at skærpe de studerendes opmærksomhed og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige udfordringer. De studerende arbejder derfor på et samfunds- og videnskabsteoretisk grundlag med forskellige teorier, strategier og metoder til belysning af lederskabets kommunikative dimensioner. Hensigten er at udvikle de studerendes forståelse og refleksioner af, hvordan forskellige kommunikative tilgange har betydning for iagttagelse og konstituering af forskellige ledelsesidentiteter i relation til den helhed, som lederen/den studerende er en del af. De studerende inddrager derfor problemstillinger, erfaringer og fortællinger fra egen organisation, for at give stof til refleksion, og for at forankre læring og udvikling i egen praksis. Det personlige lederskab 2: Professionelt lederskab Modul Ob2 ECTS-point: 5 Formål: Formålet er at skærpe de studerendes opmærksomhed og forståelse af det professionelle lederskabs forskellige ledelseskompetencer og ledelsesidentiteter i relation til deres egne ledelsesmæssige udfordringer. De studerende arbejder derfor på et samfunds- og videnskabsteoretisk grundlag med forskellige ledelsesteorier, strategier og metoder til belysning af det professionelle lederskab. Hensigten hermed er at udvikle de studerendes forståelse og refleksioner af, hvordan forskellige ledelsesteoretiske tilgange har betydning for iagttagelse og konstituering af forskellige forståelser af det professionelle lederskab og dets praksisformer i relation til den helhed, som lederen/den studerende er en del af. De studerende inddrager derfor problemstillinger, erfaringer og fortællinger fra egen organisation, for at give stof til refleksion, samt for at forankre læring i og udvikling i egen praksis. |
||
Hovedindhold : | Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Indhold: • Der fokuseres på, hvordan kommunikation såvel teoretisk, som i praksis, tilfører lederskabet identitet i ledelsesmæssige, organisatoriske relationer. • Der arbejdes med at udvikle de studerendes kommunikative kompetencer, til at forstå og anvende indholds- og metakommunikation og til at iagttage, reflektere og forstå, hvordan tilvalg og fravalg af iagt-tagelsesposition og -perspektiv tilfører egen ledelsesidentitet og organisatoriske relationer mening. • Der arbejdes med at udvikle de studerendes kompetencer til at reflektere, analysere og arbejde med kommunikation i forhold til egen praksis og i forhold til områder for egen kommunikativ kompetenceud-vikling. Det personlige lederskab 2: Professionelt lederskab Indhold: • Der fokuseres på, hvordan det professionelle lederskabs forskellige betydninger kan iagttages og forstås i forhold til et komplekst organisations- og samfundsbegreb, som er konsistent med et samfund i konstant forandring. • Der fokuseres på forskellige historisk forankrede ledelsesteorier. • Der arbejdes med at udvikle de studerendes kompetencer til at iagttage og forstå egen ledelsespraksis i forhold til historisk forankrede ledelsesteorier, herunder på betydningen af valg/fravalg af forskellige teoretiske perspektiver til iagttagelses af egen ledelsespraksis. • Der arbejdes med at udvikle de studerendes forståelse af, hvordan iagttagelse af forskelle mellem fore-stillinger om et kompetent professionelt lederskab og deres nuværende praksis identificerer områder for kompetenceudvikling af eget professionelt lederskab. • Der arbejdes med at udvikle de studerendes kompetencer til at reflektere, analysere og arbejde med strategier og teorier om kvalifikations- og kompetenceudvikling i forhold til egen praksis og egen læring. |
||
Krævede forudsætninger : | Optagelse på diplomuddannelserne forudsætter: - At ansøger har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse min. på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse. - At ansøger har mindst to års erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. |
||
Prøveform : | Se under bemærkninger | ||
Censur : | Ekstern | ||
Bedømmelse : | 7-trinsskala | ||
Bemærkninger : | Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Eksamen: Eksamensform: Skriftlig opgave Opgavens omfang: Max 7 normalsider á 2400 anslag (max. 16.800 anslag inkl. mellemrum). Bedømmelse: Intern prøve efter 7-trinsskalaen. Dato for aflevering og eksamen: Fremgår af studiekalenderen på www.cv.ihk.dk samt på CampusNet. Det personlige lederskab 2: Professionelt lederskab Eksamen: Eksamensform: Mundtligt forsvar samt dialog med afsæt i skriftlig opgave Opgavens omfang: Max. 5 normalsider á 2400 anslag (max. 12.000 anslag inkl. mellemrum) Bedømmelse: Ekstern censur efter 7-trinsskalaen. Dato for aflevering og eksamen: Fremgår af studiekalenderen på www.cv.ihk.dk samt på CampusNet. Fagansvarlig: Poula Helth ph@poulahelth.dk |
||
Undervisningsmateriale : | Se www.cv.ihk.dk | ||
Ansvarlig underviser : |