Dansk - English

Kort version - Fuld version


Fysik (Efterår 2012)

Kursuskode : PRFYS-U1
ECTS Point : 5 Status : Obligatorisk
Revideret : 27/06 2011 Oprettet : 08/09 2009
Placering : 1. semestger Timer pr. uge : 4
Længde : 1 semester Undervisningssprog : Dansk

Målsætning : Med den mekaniske fysik som udgangspunkt, skal dette kursus styrke de studerendes færdigheder i numeriske og symbolske beregninger. De vigtigste fysiske grundbegreber gennemgås, diskuteres og indøves teoretisk og ved opgaveregning. Der lægges vægt på forståelsen, så de studerende sættes i stand til at analysere og løse simple fysiske og tekniske problemer. Desuden opøves den kritiske sans og videnskabelig tankegang, således at de studerende, i kombination med hvad de lærer i andre fag, bliver i stand til at læse relevant faglitteratur samt sætte sig ind i nye forskningsresultater indenfor deres fagområde.

Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud opfylder kursets mål, forventes at kunne følgende, jf. nedenstående hovedindhold
• Anvende de kinematiske begreber position, hastighed og acceleration, og genkende vigtige typer af bevægelse som det skrå kast og cirkelbevægelse.
• Identificere kræfter og skitsere kraftdiagrammer for simple mekaniske systemer bestående af partikler og stive legemer.
• Anvende Newtons love på simple mekaniske systemer bestående af partikler og stive legemer.
• Beregne en krafts arbejde og impuls og anvende arbejdssætningen på simple mekaniske systemer.
• Formulere principperne om bevarelse af bevægelsesmængde, mekanisk energi og bevægelsesmængdemoment og anvende disse principper på simple mekaniske systemer.
• Beregne termiske udvidelser og foretage kalorimetriske udregninger.
• Beregne varmestrømme og løse simple differentialligninger med varmestrømme.
• Anvende computerprogrammer til symbolsk og numerisk løsning af simple fysiske problemer.
Hovedindhold : Kinematik. Newtons love. Arbejde og energi, konservative og ikke-konservative kraftfelter. Energibegrebet. Bevægelsesmængde, impuls og stød. Bevarelseslovene. Partikelsystemer og deres energi. Massemidtpunktssætningen. Stive legemers dynamik.
Termisk udvidelse, kalorimetri og varmetransport.
Undervisningsform : Kinematik. Newtons love. Arbejde og energi, konservative og ikke-konservative kraftfelter. Energibegrebet. Bevægelsesmængde, impuls og stød. Bevarelseslovene. Partikelsystemer og deres energi. Massemidtpunktssætningen. Stive legemers dynamik.
Termisk udvidelse, kalorimetri og varmetransport.
Prøveform : Se under bemærkninger
Censur : Intern
Bedømmelse : 7-trinsskala
Bemærkninger : Kurset evalueres gennem op til 4 sæt hjemmeopgaver og en afsluttende skriftlig prøve (4 timer).
Rettidigt afleverede og bedømte hjemmeopgaver tæller ca. 10 % pr. sæt. Den skriftlige prøve tæller resten op til 100 %.
Der er tale om én samlet helhedsbedømmelse og der gives ikke karakterer for de enkelte dele.
Alle hjælpemidler tilladt ved den skriftlige prøve.
Undervisningsmateriale : University Physics, 13th edition, Young and Freedman.
Ansvarlig underviser : Knud Holm Hansen , Knud.Holm.Hansen@fysik.dtu.dk