Dansk - English

Kort version - Fuld version


Projekt 1 - Bæredygtige produkter (Efterår 2012)

Kursuskode : XPRO1-U1
ECTS Point : 15 Status : Obligatorisk
Revideret : 31/01 2008 Oprettet : 31/08 2006
Placering : 1. semester Timer pr. uge : 12
Længde : 1 semester Undervisningssprog : Dansk

Målsætning : De overordnede mål for kurset er, at den studerende skal
- opnå erfaring med tværfagligt projektarbejde, således at denne erfaring senere kan anvendes i andre sammenhænge
- trænes i at samle og formidle viden ved hjælp af hjemmesider, fremlæggelser og teknisk rapportskrivning indenfor kursets fagområder.

Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud opfylder kursets mål, forventes at kunne følgende, jf. nedenstående hovedindhold

Projekt
- formidle et fagligt indhold til en defineret målgruppe
- planlægge og styre et projektforløb
- reflektere over arbejdsproces og læring for gruppen og sig selv

Miljø og kemi
- forklare de almindeligste miljøeffekter
- beskrive et produkt ud fra kemien i de materialer der indgår i det og de produktionsprocesser, som det gennemgår
- udarbejde en miljøvurdering af et produkt ved hjælp af en simpel livscyklus analysemetode (MEKA)
- diskutere resultatet af miljøvurderingen

IT
- anvende HTML og cascading style sheets i forbindelse med opbygning af hjemmesider
- teste hjemmesides funktionalitet i forhold til en defineret målgruppe

Videnskabsteori
- forklare hvordan man etablerer pålidelig viden om et produkts livscyklus i et videnskabsteoretisk perspektiv
- redegøre for omstændigheder ved etablering af videnskabelig viden og denne videns tilknytning til og forskel fra andre former for viden, fx hverdagsviden
- reflektere over forskellige naturvidenskabelige og ingeniørvidenskabelige metoder
Hovedindhold : Projektarbejde

Miljø og Kemi:
Metoder til at lave miljøvurderinger af produkter.
Energiforsyning og miljøeffekter: energikilder, drivhuseffekt, ozonlag og ozondannelse, forsuring, næringssaltbelastning, rensning, BAT (Best Available Technicques).
Materialer: grundstoffer, plast og metaller, kemiske reaktioner og processer, ligevægte, syrer og baser, forsyningshorisonter
Kemikalier: organisk stofkemi, kemikalievurderinger, miljøgifte.
Arbejdsmiljø, affald.

Videnskabsteori:
Modeller som middel til viden, videnskabelig redelighed

IT:
Browser, hyperlinks, HTML, målgrupper, test af brugergrænseflader
Undervisningsform : Projektarbejde (ca. 50 % af tiden), forelæsninger, klasseundervisning, diskussioner, opgaveløsning og laboratorieøvelser.
Krævede forudsætninger : -
Anbefalede forudsætninger : -
Relationer : -
Prøveform : Se under bemærkninger
Censur : Ekstern
Bedømmelse : 7-trinsskala
Bemærkninger : Kurset afsluttes med en mundtlig eksamen med ekstern censur og en tal-karakter.
Eksamen består af en projektfremlæggelse og en individuel del, hvor det forventes at den studerende kan gøre rede for det faglige indhold i projektet og samtidig stilles spørgsmål indenfor kursets hovedindhold.
Der afsættes 40 min. pr studerende.
Bedømmelsen baseres på et generelt indtryk af den studerendes niveau i relation til kursets læringsmål. Evalueringen baseres på arbejdsprocessen, som den dokumenteres i projektrapporten, på præsentationen, på projektets faglige indhold, på om den skrevne projekt lever op til de stillede krav (j.fr projektbeskrivelsen) og formidler stoffet, på det engelske sprog samt på den studerendes præstation under den individuelle eksamination.
Det er en forudsætning for at deltage i eksamen:
at obligatoriske opgaver og laboratorieøvelser er udført og afleveret til den meddelte dato og godkendt af læreren,
og at aftaler med vejlederen, som er lavet i forbindelse med projektarbejdet, er overholdt.
Undervisningsmateriale : Miljøstyrelsen: Renere luft.
Noter til grundlæggende kemi evt. suppleret med relevant lærebog.
Deidre Hayes, HTML, Forlag Libris (www.libris.dk).
Russ Weakley, CSS, Forlag Libris (www.libris.dk).
Samt hvad der oplyses ved undervisningens begyndelse.
Ansvarlig underviser : Gitte Mellemgaard , gime@dtu.dk