Dansk - English

Kort version - Fuld version


Tema Projekt (Forår 2005)

Kursuskode : STEMA-U1
ECTS Point : 15 Status : Obligatorisk
Revideret : 25/02 2005 Oprettet : 14/01 2005
Placering : 4. semester Timer pr. uge : 12
Længde : 1 semester Undervisningssprog : Dansk

Målsætning : Målet med temaprojektet er at give de studerende lejlighed til at udføre et større selvstændigt arbejde og derved vinde dybere indsigt i et afgrænset problemområde, samt udnytte ingeniørmæssige metode og arbejdsform for opnåelse af optimale løsninger.
Det væsentlige mål med projektet er at den studerende :
- gennem praktisk og kreativ arbejde demonstrerer og underbygger tidligere tilegnet viden.
- gennem projektet samt gruppearbejdet kritisk tilegner sig ny/bred viden inden for fagområdet som projektet omhandler.
- kan formidle den tilegnede viden på en klar og overskuelig måde såvel internt i gruppen som eksternt herunder i udarbejdelsen af dokumentation for gruppens arbejde.
Hovedindhold : EP-retningen sørger for at fremskaffe projektemner enten internt eller fra virksomheder eller instutitioner, som retningen samarbejder med. Projektemnerne udleveres ved start af semestret.
Efter aftale med EP-retningen kan de studerende selv fremskaffe/formulere projektemne, som i hvert enkelt tilfælde skal godkendes af studielederen på EP.
Undervisningsform : Temaprojektet udføres som et selvstændigt gruppearbejde, men med mulighed for konsulentbistand fra Ingeniørhøjskolens EP lærere og/eller eksperter fra erhvervsvirksomheder/institutioner. Til hvert temaprojekt tilknyttes en af EP-studielederen udpeget projektvejleder. Projektgrupperne skal mindst 1 gang om ugen holde den tilknyttede projektvejleder underrettet om projektarbejdets forløb.
Ved hvert af de aftalte projektmøder forelægges projektstatus i form af MS-projekt tidsplaner.
Krævede forudsætninger : For at udføre Tema projektet skal den studerende have bestået alle obligatoriske fag på studiets 1.-3. semester.
Anbefalede forudsætninger : -
Relationer : -
Prøveform : Mundtlig evaluering på grundlag af udført projekt
Censur : Ekstern
Bedømmelse : 13-skala
Bemærkninger : De studerende danner selv projektgrupper fra projektets start. Gruppestørrelsen bør være 3-4 studerende. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan projektvejlederne tillade andre gruppestørrelser. Hvis et gruppemedlem gentagne gange ikke overholder fælles aftaler, vedtaget af gruppen, kan gruppen indstille at vedkommende ekskluderes. Hvis en studerende ikke bidrager til projektarbejdet kan projektvejlederen nægte vedkommende indstilling til eksamen.
Eksamen : Der afsættes en halv time pr. studerende og udføres som en gruppeeksamen men med individuel bedømmelse.
Bedømmelsen baseres på et generelt indtryk af hvor højt et niveau den studerende har nået i relation til målsætningen. Dette vurderes ud fra projektrapporten, den mundtlige præstation og projektets funktionalitet.
Gruppen starter med at fremlægge projektet, idet hver studerende laver en velforberedt præsentation af 15 minutters varighed. Det er op til gruppens medlemmer at koordinere præsntationerne således at projektets væsentlige emner dækkes, at præsentationerne bliver forskellige og hver for sig har en god faglig spændvidde.
Efter fremlæggelsen stiller projektvejleder og censor spørgsmål inspireret af præsentationerne og projektrapporten. Spørgsmålene er som udgangspunkt individuelle, men kan hvis projektvejleder/censor finder det relevant være udgangspunkt for en bredere diskussion i gruppen.
Under projektvejleder/censors bedømmelse forlader gruppen lokalet. Gruppen indkaldes herefter og der redegøres for den individuelle bedømmelse.
Det skal bemærkes at temaprojektet tæller 15 ECTS points. Dette betyder at hver studerende skal bidrage med ca. 360 effektive arbejdstimer til projektet.
Undervisningsmateriale : -
Ansvarlig underviser : Henrik Strøberg , hfs@ihk.dk