Dansk - English

Kort version - Fuld version


Tværfagligt projektarbejde 4 (Forår 2007)

Kursuskode : ITVP4I-U01
ECTS Point : 20 Status : Obligatorisk
Revideret : 08/02 2006 Oprettet : 06/12 2001
Placering : 4. semester Timer pr. uge : 16
Længde : 1 semester Undervisningssprog : Dansk og engelsk

Målsætning : Gennem projektarbejde at bibringe de studerende praktiske færdigheder i selvstændigt at gennemføre et projektforløb fra kundespecifikationer til færdigt produkt. Resultatet skal dokumenteres i en rapport, som indgår i bedømmelsen.
Projektarbejdet træner den studerendes evne til at:
- planlægge eget arbejde koordineret med projektgruppen.­
- arbejde struktureret med løst formulerede opgaver. ­
- erkende og håndtere, at problemer kan have flere løsninger.­
- selvstændigt tilegne sig nyt stof.­
- holde indgåede aftaler.­
- prioritere samtlige arbejdsopgaver på en sådan måde, at det færdige produkt bedst muligt honorerer kundespecifikationerne.­
- udføre ting i praksis og at gøre dem færdige.­
- kommunikere klart i skrift og tale.­
- samarbejde.
TVP4I-projektet giver mulighed for individuel variation af den endelige løsning. Der er ingen færdige løsninger og ingen opskrift på, hvordan opgaven skal løses.

Gennem undervisning i parallelprogrammering at give den studerende viden om og praktisk erfaring i teknikker og principper brugt i udvikling af multi- og realtidsprogrammer for indlejrede systemer.
Hovedindhold : Det praktiske grundlag for TVP4I er et integreret projekt bestående i at realisere et spil, som involverer et antal Lego Mindstorm robotter.Til støtte for projektets faglige arbejde undervises/vejledes i emnerne: Parallelprogrammering og Software Engineering.
Derudover kan kurset “Computer Networking (NET4)” tages sideløbende for at supplere de tekniske aspekter i projektet.
Hovedindhold i Parallelprogrammering:
- ­Processer og tråde.­
- Kritiske sektioner og gensidig udelukkelse.­
- Principper for synkronisering.­
- Kommunikation mellem processer.­
- Proces-schedulering.­
- Realtidsoperativsystemer

Indhold i Software Engineering aftales i forbindelse med undervisning og vejledning, men kunne f.eks. være: ­
- Processsen gennem et stort software projekt (f.eks. UP)­
- Test og integration af programmoduler­
- Sensorer og aktuatorer.­
- Udviklingsværktøjer
Undervisningsform : Kursets pædagogiske arbejdsenhed er projektgruppen, som normalt består af 3-4 studerende. De studerende finder selv sammen i grupper ved semestrets start. Grupperne modtager vejledning efter behov.
Krævede forudsætninger : Dokumenteret viden svarende til OOP1, DIG1A, OOD2A og CSP3.
Anbefalede forudsætninger : -
Relationer : Computer Networking (NET4) kan med fordel følges sideløbende med TVP4I
Prøveform : Mundtlig evaluering på grundlag af udført projekt
Censur : Ekstern
Bedømmelse : 13-skala
Bemærkninger : 1) TVP4I-projektet kan ikke gennemføres som enkeltmandsprojekt. Dispensation fra denne regel kan evt. gives til omgængere eller, hvis der foreligger ganske særlige forhold, som kan berettige undtagelse. Begrundet ansøgning om tilladelse til at gennemføre projektet som enkeltmandsprojekt indsendes Studienævnet.
2) Projektopgaven skal løses ved hjælp af de udleverede Lego Mindstorm robotsæt.
3) Projektarbejdet i TVP4I evalueres under projektforløbet i overensstemmelse med den enkelte gruppes projektplan (milepæle) og aftaler med vejledere. Såfremt aftaler i forbindelse med samarbejdet med vejlederne under projektforløbet ikke overholdes, kan vejlederne nægte at indstille gruppen til eksamen.
4) Hvis Computer Networking (NET4) følges sideløbende med TVP4I evalueres det ved samme eksamen – men der gives selvstændige karakterer i TVP4I og NET4.
5) For hver studerende afsættes i alt ca. 40 minutter til eksaminationen.
6) Bedømmelsen baseres på et generelt indtryk af den studerendes niveau i relation til kursets målsætning. Evalueringen baseres på arbejdsprocessen, som den dokumenteres i projektrapporten, på præsentationen, på produktets funktionalitet og på den studerendes præstation under den individuelle eksamination.
7) Før eksamen præsenterer gruppen projektet gennem en demonstration af produktet og en velforberedt præsentation af en samlet varighed på 15 til 30 minutter.
8) Det er et krav at gruppens medlemmer koordinerer præsentationerne, således at projektets væsentligste emner dækkes, at præsentationerne bliver forskellige og hver for sig har en god faglig spændvidde.
9) Efter fremlæggelsen eksamineres gruppemedlemmerne individuelt. Studerende, som ikke består, gives en vejledning i, hvordan han / hun kan forbedre sine chancer for at bestå.
Undervisningsmateriale : Alan Burns and Andy Williams:
Real-Time Systems and Programming Languages, 3rd editionAddison-Wesley
ISBN 0-201-72988-1

Supplerende litteratur: "Robotic Explorations: A Hands-on Introduction to Engineering" by Fred Martin
ISBN: 0-13-08956-87, Prentice Hall og / eller
"The Unofficial Guide to Lego Mindstorms Robots" by Jonathan B. Knudsen
ISBN: 1-56592-692-7 O’ Reilly

For danske studerende anbefales yderligere "Projektarbejde" by Erling S. Andersen & Eva Schwencke ISBN: 91-44-001323-X Studentlitteratur som supplerende litteratur.
Ansvarlig underviser : Henning Haugaard , henhu@dtu.dk