Dansk - English

Kort version - Fuld version


Afgangsprojekt (30 ECTS) (Forår 2007)

Kursuskode : PAFP-30-U1
ECTS Point : 30 Status : Obligatorisk
Revideret : 18/04 2006 Oprettet : 18/04 2006
Placering : 7. semester Timer pr. uge : 30
Længde : 1 semester Undervisningssprog : Dansk

Målsætning : Afgangsprojektet omfatter en selvstændig eksperimentel, empirisk og/eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i
tilknytning til uddannelsens centrale emner. Afgangsprojektet skal dokumentere den studerendes evne til at anvende ingeniørmæssige
teorier og metoder inden for et fagligt afgrænset emne". Afgangsprojektet formuleres og tilrettelægges således, at følgende delmål kan tilgodeses:

- at den studerende får lejlighed til at arbejde med den i studiet erhvervede viden og kunnen i den konkrete projektvirkelighed ud fra et helhedssyn på den foreliggende opgave
- at den studerende trænes i kritisk at vælge relevante løsningsmetoder og kombinere dem selvstændigt ud fra den foreliggende opgaves konkrete behov
- at den studerende får erfaring i at arbejde med et større sammenhængende problemkompleks fra virkelighedens verden inden for produktions-ingeniørens faglige kompetenceområde
- at den studerende får lejlighed til at dokumentere og formidle indhold og resultat af en større sammenhængende projektopgave, således at den direkte kan anvendes i en virksomhed.
Hovedindhold : Afhængig af opgavens karakter og indhold, vil det faglige indhold
normalt være beskrevet således:

- Opstilling af en konkret større projektopgave (pilotprojekt) ud fra
et erkendt og afdækket problemkompleks eller formuleret mål. Der
skal udarbejdes en problemformulering og der skal redegøres for,
hvorledes projektet tænkes gennemført, hvilke metoder der
forventes taget i anvendelse samt endelig en tidsplan for det
forventede forløb.

- Problemformulering på grundlag af erkendte forhold,
problemidentifikation, analyser og afgrænsninger af en faglig
problemstilling

- Beskrivelse, analyse og modellering af funktioner og/eller
processer i relation til problemformuleringen.

- Opstilling af en kravspecifikation til en problemløsning eller en
målopfyldelse.

- Opstilling, diskussion, vurdering og prioritering af
løsningsmuligheder.

- Opstilling af handlingsplaner for implementering af en valgt
løsning eller løsningssæt.

- Implementering af løsning på en opgave og en opfølgning på
effekten.
Undervisningsform : -
Krævede forudsætninger : De obligatoriske kurser og projekter på uddannelsens 4 første semestre skal alle være bestået.
Ingeniørpraktik skal være gennemført og godkendt, eller der skal være opnået dispensation herfor.
Bestået eller tilmelding til (og deltager i) undervisningen i tilvalgskurser svarende til min 20 ECTS-point skal være opfyldt.
Det er en forudsætning for gennemførelse af afgangsprojektet, at pilotprojektet kan godkendes. Normalt vil dette ske ved udgangen af 6. Semester
Anbefalede forudsætninger : Det anbefales, at det antal tilvalgsfag, som er nødvendigt for at afslutte uddannelsen, er bestået senest samtidig med afslutningen af afgangs-projektet, dvs ved udgangen af 7. Semester.
Relationer : -
Prøveform : Mundtlig evaluering på grundlag af udført projekt
Censur : Ekstern
Bedømmelse : 13-skala
Bemærkninger : Projektfremlæggelse med efterfølgende samtale. Der afleveres en rapport, som bedømmes. Herefter er der en mundtlig fremlæggelse, hvor de studerende har lejlighed til at præsentere deres arbejde, yderligere begrunde og motivere de foretagne valg, supplere med andre synsvinkler og perspektiver og hvor censor og vejleder har
lejlighed til at stille spørgsmål til rapport og projektforløb.

Denne studieenhed kan ikke vælges af studerende, der tidligere har gennemført et afgangsprojekt.
Undervisningsmateriale : -
Ansvarlig underviser : John Clausen , johcl@dtu.dk