Dansk - English

Kort version - Fuld version


Tema Projekt (Forår 2007)

Kursuskode : STEMA-U1
ECTS Point : 15 Status : Obligatorisk
Revideret : 31/01 2006 Oprettet : 14/01 2005
Placering : 4. semester Timer pr. uge : 12
Længde : 1 semester Undervisningssprog : Dansk

Målsætning : Målet med temaprojektet er at give de studerende lejlighed til at udføre et større selvstændigt arbejde og derved vinde dybere indsigt i et afgrænset problemområde, samt udnytte ingeniørmæssige metode og arbejdsform for opnåelse af optimale løsninger.
Det væsentlige mål med projektet er at den studerende :
- gennem praktisk og kreativ arbejde demonstrerer og underbygger tidligere tilegnet viden.
- gennem projektet samt gruppearbejdet kritisk tilegner sig ny/bred viden inden for fagområdet som projektet omhandler.
- kan formidle den tilegnede viden på en klar og overskuelig måde såvel internt i gruppen som eksternt herunder i udarbejdelsen af dokumentation for gruppens arbejde.
Hovedindhold : EP-retningen sørger for at fremskaffe projektemner enten internt eller fra virksomheder eller instutitioner, som retningen samarbejder med. Projektemnerne udleveres ved start af semestret.
Efter aftale med EP-retningen kan de studerende selv fremskaffe/formulere projektemne, som i hvert enkelt tilfælde skal godkendes af studiekoordinatoren på EP.
Undervisningsform : Temaprojektet udføres som et selvstændigt gruppearbejde, men med mulighed for konsulentbistand fra Ingeniørhøjskolens EP lærere og/eller eksperter fra erhvervsvirksomheder/institutioner. Til hvert temaprojekt tilknyttes en af EP-studiekoordinatoren udpeget projektvejleder. Projektgrupperne skal mindst 1 gang om ugen holde den tilknyttede projektvejleder underrettet om projektarbejdets forløb.
Ved hvert af de aftalte projektmøder forelægges projektstatus i form af MS-projekt tidsplaner.
Krævede forudsætninger : For at udføre Tema projektet skal den studerende have bestået alle obligatoriske fag på studiets 1.-3. semester.
Anbefalede forudsætninger : -
Relationer : -
Prøveform : Mundtlig evaluering på grundlag af udført projekt
Censur : Ekstern
Bedømmelse : 13-skala
Bemærkninger : De studerende danner selv projektgrupper fra kursets start. Gruppestørrelsen bør være 3-5 personer. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan læreren tillade mindre gruppestørrelser. Hver gruppe får tilknyttet en vejleder som følger gruppen og varetager eksaminationen. Hvis flere lærere er involveret i undervisningen fordeles grupperne mellem lærerne, af lærerne.

Hvis et gruppemedlem gentagne gange ikke overholder fælles aftaler, vedtaget af gruppen, kan gruppen indstille at vedkommende ekskluderes. Hvis en studerende ikke bidrager til projektarbejdet kan vejlederen nægte vedkommende indstilling til eksamen.

Før eksamen: Fremlægger gruppen projektet idet hver studerende laver en velforberedt præsentation af ca. 15 minutters varighed. Det er et krav at gruppens medlemmer koordinerer præsentationerne således at projektets væsentligste emner dækkes, at præsentationerne bliver forskellige og hver for sig har en god faglig spændvidde.

Eksamen: Der afsættes 20 minutter pr. studerende. Eksamen er individuel. Bedømmelsen baseres på et generelt indtryk af hvor højt et niveau den studerende har nået i relation til kursets "målsætning". Dette vurderes ud fra projektrapporterne, den mundtlige præstation og projektets funktionalitet.

Under den individuelle eksamen stiller vejledere og censor spørgsmål inspireret af præsentationerne og projektrapporten.

Efter eksamen: kan studerende/grupper, som ønsker det, kontakte vejlederen (via email) og aftale en konsultation hvor eksamen og projekt rapport kan diskuteres nærmere. Studerende som ikke er bestået, vejledes ved denne konsultation i hvordan der kan arbejdes målrettet hen mod at bestå et ny eksamensforsøg. Konsultationen vil normalt ligge i starten af det følgende semester.
Undervisningsmateriale : -
Ansvarlig underviser : Henrik Strøberg , hfs@ihk.dk