Dansk - English

Kort version - Fuld version


Elektrofysik 3 (Forår 2008)

Kursuskode : EELF3-U01
ECTS Point : 10 Status : Obligatorisk
Revideret : 03/01 2008 Oprettet : 08/08 2001
Placering : 3. semester Timer pr. uge : 8
Længde : 1 semester Undervisningssprog : Dansk og engelsk

Målsætning : Formål
Det er kursets formål at give den studerende en forståelse af elektrofysikken, der beskriver statiske ladninger, ladninger i bevægelse samt elektriske og magnetiske felter. Derved får den studerende en forståelse for mange af de fænomener, der optræder i elektronik og elektroteknik (elektriske maskiner, transformatorer og højspændingsanlæg) og i tilgift en forståelse for mange naturfænomener. Ud over tilfredsstillelsen og glæden ved at kunne forstå den teknik, man lærer at regne på i andre fag, vil den studerende og den uddannede ingeniør være i stand til at studere og arbejde mere kreativt og innovativt.
Læringsmål
Detaljeret liste over læringsmål (kort betegnet som ”Listen”)
I løbet af kurset udarbejder læreren, for hvert af lærebogens kapitler indenfor pensum, en liste over de detaljer (formler, figurer og eksempler), som de studerende skal kunne gøre rede for i kompendierne og ved den mundtlige eksamen.
De studerende skal kunne følgende:
Kompendierne
1.Forklare teorien skriftligt med tekst og figurer og med eksempler på anvendelser eller eksperimentelle situationer.
Mundtlig eksamen ved tavlen og med støtte af figurer
2.Opskrive og basalt forklare de mest fundamentale detaljer som er defineret på ”Listen” (den detaljerede liste over læringsmål omtalt ovenfor).
3.Redegøre grundlæggende for baggrunden for de fleste detaljer som er defineret på ”Listen”
4.Redegøre fyldestgørende, grundigt, sikkert og nærmest fejlfrit for alle detaljer som er defineret på ”Listen”
Hovedindhold : Statiske ladningsfordelinger
E-feltet med og uden dielektrika
B-feltet med og uden magnetiske materialer
Elektriske og magnetiske kræfter
Induktion
Maxwell’s ligninger
Undervisningsform : Klasseundervisning to formiddage (ialt 7 timer) pr. uge:
Gennemgang af teori (forelæsning)
Gennemregning af eksempler (gruppearbejde)
Fremlæggelse af kompendier (gruppe til gruppe)
Hjemmearbejde (ca. 5 timer pr. uge)
Udarbejdelse af kompendier og træning i fremlæggelse.

I løbet af semestret skal der afleveres et antal kompendier svarende til det antal kapitler i lærebogen, der anvendes i dette kursus.Ved kompendium forstås her, at de studerende - opdelt i grupper - gennemarbejder den af læreren gennemgåede teori og udarbejder en skriftlig præsentation, et kompendium, med figurer og gennemregnede eksempler på praktiske anvendelser. Dette præsenteres af gruppens medlemmer i forbindelse med afleveringen. Undervisningen er målrettet mod at kunne forstå teorien og kunne fremlægge teorien mundtligt, idet der indgår eksempler på praktiske anvendelser.
Krævede forudsætninger : -
Anbefalede forudsætninger : Kendskab til elementær vektorregning, især skalar og vektorprodukter.
Relationer : Kredsløbsteori, elektriske maskiner, transformatorer, højspændingsanlæg
Prøveform : Se under bemærkninger
Censur : Intern
Bedømmelse : 7-trinsskala
Bemærkninger : De studerende skal udarbejde et antal kompendier som skal afleveres skriftligt og godkendes for at blive indstillet til eksamen. Til godkendelsen hører en mundtlig præsentation af enkelte af kompendierne.
De studerende danner selv projektgrupper fra kursets start. Gruppestørrelsen skal være 3-5 personer. Læreren/vejlederen følger gruppen og varetager eksaminationen.
En studerende som ikke arbejder aktivt i en gruppe med det skriftige og tre gange ikke er til stede ved de mundtlige præsentationer, betragtes som værende inaktiv i gruppearbejdet og kan blive nægtet indstilling til eksamen!
Hvis en studerende ønsker at arbejde selvstændigt med kurset uden at deltage regelmæssigt i klasseundervisningen og gruppearbejdet, skal vedkommende kontakte læreren indenfor den første uge efter semester starten. Så vil den studerende og læreren i fællesskab aftale et kursusforløb. Dette kan være aktuelt, hvis den studerende har haft kurset tidligere.

Eksamen er mundtlig og individuel.
Man kan medbringe gruppens kompendier. Der trækkes et spørgsmål svarende til én af kompendierne. Den individuelle mundtlige fremlæggelse og kvaliteten af kompendierne udført af gruppen indgår i bedømmelsen.
Der afsættes ialt 30 minutter pr. studerende. Der trækkes et spørgsmål svarende til ét af lærebogens kapitler (dvs. ét af de udarbejdede kompendier). Uden forberedelse afholder den studerende herefter en fremlæggelse af 10-12 minutters varighed. Derefter er der spørgsmål i 5 minutter, og til sidst votering. Vejleder og censor stiller spørgsmål til hele pensum inspireret af fremlæggelsen. Bedømmelsen baseres på et generelt indtryk af hvor højt et niveau den studerende har nået i relation til kursets læringsmål.

Karaktergivning efter 7 trins skalaen (12 er maximum)
2 for opfyldelse af læringsmål 1 og 2
7 når tillige mål 3 er opfyldt
12 når tillige mål 4 er opfyldt

Undervisningsmateriale : Hugh D. Young, Roger A. Freedman: University Physics, seneste udgave, Addison Wesley Longman.
Ansvarlig underviser : Niels-Ebbe Dam , nida@dtu.dk