Dansk - English

Kort version - Fuld version


Matematik 2 (Forår 2008)

Kursuskode : EMATE2-U1
ECTS Point : 10 Status : Obligatorisk
Revideret : 01/02 2008 Oprettet : 31/01 2008
Placering : 2. semester Timer pr. uge : 8
Længde : 1 semester Undervisningssprog :

Målsætning : Formål:
Udvikling af centrale matematiske kompetencer i forbindelse med analyse, design og implementering af digitale filtre samt analyse og filtrering af digitale signaler.
Undervisningen balancerer et teoretisk og et anvendelsesorienteret sigte, og formen er projektorienteret med vægt på brug af computer.
Mål:
I forbindelse med løsning af problemer inden for grundlæggende digital signalbehandling i en praktisk sammenhæng skal den studerende kunne
• definere og beskrive signaler og systemer med
baggrund i fagets hovedområder ved brug af
korrekt matematisk notation,
• definere og beskrive design- og analysemetoder
med baggrund i fagets hovedområder ved brug
af korrekt matematisk notation
• definere og beskrive realiserbare
løsningsalgoritmer og designmetoder med
udgangspunkt i digital signalbehandling og
henblik på efterfølgende implementering i
MATLAB,
• beskrive og motivere en strategi til verificering og
test af implementerede løsningsmetoder og
design,
• anvende MATLAB’s prædefinerede datastrukturer,
funktioner og logiske strukturer ved udvikling af
eget programmel,
• anvende den foreslåede strategi til verificering og
test af implementerede løsningsmetoder og
design,

• analysere og vurdere sammenhæng mellem
problem, løsningsmetode, design og beregnede
resultater,
• dokumentere analysen af en matematisk
model.
Hovedindhold : Digitale signaler, sampling og aliasering.
LTI-systemer. FIR-filtre.
Foldning.
Fourier Transformation i Diskret Tid (DTFT). DFT og FFT.
Frekvensrespons.
Spektralanalyse.
Ideelle filtre.
Design af FIR-filtre ud fra en kravsspecifikation.
Brug af DSP-kit.
Implementering af et filter på en DSP-processor
Undervisningsform : Klasseundervisning. Projekt- og gruppearbejde på basis af øvelser, opgaver og miniprojekter med anvendelse af MATLAB på en PC.
Krævede forudsætninger : MAT1
Anbefalede forudsætninger : Solidt kendskab til komplekse tal og god erfaring i brugen af MATLAB.
Relationer : MAT2 er obligatorisk på Elektronik-retningen og tilvalgsfag på IT-retningen.
Bemærkninger : Individuel, mundtlig eksamen på grundlag af en projektopgave, evt. suppleret med skriftlige opgaver. Projektarbejde og opgaveløsning sker i grupper. Resultatet af arbejdet fremlægges ved eksamen og danner basis for eksaminationen.

Karakter efter 7-trinskarakterskalaen.
Karaktergivning:
2
for fuldstændig opfyldelse af beskrivelses- og
definitionsmålene, samt delvis opfyldelse af anvendelses- og forklaringsmålene
7
når yderligere anvendelses- og
forklaringsmålene er fuldstændigt opfyldt, og analyse- og vurderingsmålene er delvist opfyldt.

12
når yderligere analyse- og vurderings-
målene er fuldstændigt opfyldt.

I løbet af semesteret vil der blive stillet to
kursusopgaver. Indstilling til eksamen kræver, at opgaverne er løst og besvarelserne godkendt. Projektarbejdet sker i grupper og kræver udvikling af MATLAB-programmel til løsning og analyse af et problem inden for digital signalbehandling.
Projektemner kunne f.eks. være:
z-transformation og IIR-filtre.
Kvantisering og stabilitet.
DSP-processor og Gain-Phase analyzer.
Sensornetværk.
Besvarelsen har form af en rapport, som skal dokumentere følgende arbejdsproces:
• Forstudium af relevant teori
• Problemformulering og –afgrænsning
• Beskrivelse og analyse af løsningsmetode og
design
• Implementeringsplan og udvikling af algoritmer,
dvs logikken bag
• Kodning af MATLAB-programmel til løsning af
problemet
• Verifikation, test og eksperimentel analyse af
implementerede metoder og design.
Undervisningsmateriale : Mitra: Digital Signal Processing.
Noter skrevet af undervisere fra EIT-afdelingen.
Den seneste version af MATLAB.
Ansvarlig underviser : Agnethe Knudsen , ak@ihk.dk