Dansk - English

Kort version - Fuld version


Projekt 4 (Produktionsforbedring) (Forår 2008)

Kursuskode : PPRO4-U1
ECTS Point : 15 Status : Obligatorisk
Placering : 4. semester Timer pr. uge : 15
Længde : 1 semester Undervisningssprog : Dansk

Hovedindhold : Det tværfaglige projekt på 4. semester har forbedringer i virksomhedens produktions- og leverancesystem som det overordnede tema og der tages i størst muligt omfang udgangspunkt i aktuelle problemstillinger i en virksomhed.

Der lægges vægt på tværfaglige, komplekse problemstillinger, som kræver overvejelser og løsninger der inkluderer faglige aspekter inden for flere af områderne management, teknologi, økonomi og informationsteknologi.


Efter omstændighederne kan de studerende enten selv have til opgave at etablere kontakt med en virksomhed med henblik på aftale om projektarbejdet eller også har uddannelsen på forhånd indgået en aftale. Hvis de studerende selv skal finde en virksomhed skal de være orienteret om dette mindst 2 måneder før projektperioden påbegyndes.

Undervisningsform : Projektarbejde i mindre grupper. Normalt på 4-5 studerende. Hver gruppe har en procesvejleder tilknyttet og kan desuden trække på faglige vejledere inden for de enkelte fagdiscipliner. Det indgår som en integreret del af projektet, at de studerendes personlige færdigheder og kompetencer inden for projektledelse og projektgennemførelse skal styrkes. Der indgår derfor øvelser og elementer, der sigter på at styrke
samarbejde, kommunikation og formidling. De studerendes fremlæggelser og prøver under projektforløbet tilrettelægges, så de understøtter dette aspekt.
Der lægges ligeledes stor vægt på, at de studerende udvikler kompetence til
selvstændig planlægning og styring af projektet inden for de givne rammer.

Krævede forudsætninger : Projekt på 1, 2. og 3. semester gennemført.
Deltaget i eksamen i 3. semesters kurser.
1. og 2. semesters kurser bestået.
Tilmeldt til og deltager i undervisningen på 4. semester.
Ansvarlig underviser : John Clausen , johcl@dtu.dk