Dansk - English
Kort version - Fuld version
Ledelse og Organisation (Forår 2010) |
|||
Kursuskode : | CVLEO-U | ||
ECTS Point : | 9 | Status : | Obligatorisk |
Revideret : | 03/02 2010 | Oprettet : | 12/05 2009 |
Placering : | - | Timer pr. uge : | 3.5 |
Længde : | 1 semester | Undervisningssprog : | Dansk |
Målsætning : | På kurset vil de studerende beskæftige sig med organisations- og ledelsesteorier, herunder organisationsstruktu-rer og –udvikling, styringsformer, beslutningsprocesser samt kultur og værdier i organisationer. Endvidere vil de studerende arbejde med formulering af visioner og strategier i organisationer, ledelsesrollen i en forandringsproces samt værdibaseret ledelse. Målsætning: Formålet er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af de organisatoriske forholds be-tydning for ledelsesmæssige og organisatoriske tiltag i egen organisation. Deltagerne tilegner sig derved samtidig kompetencer til at forstå og forholde sig til centrale organisatoriske udfordringer i den offentlige og private sektor, herunder til at forstå, hvordan private og offentlige virksomheders kulturelle identitet skabes i netværkskonstruktioner. Mål Viden og forståelse • Skal have viden om ledelse og styring af organisationer, herunder viden om forskellige perspektiver, teorier og metoder relateret til komplekse organisationer i et foranderligt samfund. • Skal i et videnskabsteoretisk perspektiv kunne identificere, forstå og skelne mellem forskellige teorier og metoder, der retter sig mod ledelse og styring i organisationer. • Skal kunne identificere eget perspektiv og reflektere over dets betydning for ledelsesmæssige etiske valg, beslutninger, og organisatoriske tiltag. • Skal have indsigt i og forståelse for lederens organisatoriske ansvar for at træffe beslutninger og handle. Færdigheder • Skal kunne iagttage og indsamle empiri i forhold til udvalgte organisatoriske problemstillinger på en relevant måde • Skal kunne analysere rammer og identificere mulighederne for ledelsesrummet i egen organisation • Skal kunne vurdere forskellige teorier og metoder, der retter sig mod styring og ledelse af organisationer og kunne begrunde egen ledelsesmæssig praksis i forhold hertil • Skal kunne anvende begrundet udvalgt teori til at analysere og perspektivere empiriske organisatoriske problemstillinger • Skal kunne reflektere ledelses- og styringstiltag og begrunde organisatoriske konsekvenser • Skal over for organisationens forskellige aktører kunne skabe og formidle forståelse for forskellige teorier og metoder, der retter sig mod organisatorisk ledelse og styring • Skal kunne begrunde egen ledelsesmæssig praksis i forhold hertil Kompetencer • Skal kunne udvikle strategier for, realisere og håndtere innovative organisatoriske ændringer • Skal kunne indgå i et konstruktivt samarbejde med organisationens aktører om at håndtere og skabe organisatorisk deltagelse i og refleksion over organisatoriske udfordringer • Skal kunne identificere behov for egen og organisatorisk kompetenceudvikling i forhold til ledelse og styring af organisationsudvikling |
||
Hovedindhold : | Tre hovedtemaer: 1. Organisation og omverden Der lægges vægt på at udvikle de studerendes kompetence til at skelne mellem forskelligt historisk forankrede organisationsteorier, analysestrategier og praksisser, herunder på betydningen af valg/fravalg af anvendelsen af forskellige organisationsteoretiske perspektiver til iagttagelse af egen organisation i for-hold til dens omverden. 2. Organisationen som struktur, kultur og værdier. Temaet fokuserer på, hvordan ledelse af udviklings-og forandringsprocesser foregår i en kompleks organisationskulturel kontekst, hvor offentlige og private virksomheders kulturelle identitet konstant er til forhandling og genforhandling i beslutninger og fortolkninger. 3. Ledelse, styring og strategi Temaet fokuserer på netværkssamarbejdets komplekse styrings- og beslutningsprocesser og på, hvordan organisatoriske samarbejds- og forandringsprojekter kan forankres i et åbent organisationsbegreb, der ser refleksion af mangfoldigheden af værdier som en styrke i demokratiske beslutnings- og kommunikati-onsprocesser. |
||
Undervisningsform : | Holdundervisning, diskussioner, casearbejde og eksamensprojekt | ||
Krævede forudsætninger : | Formelle krav til diplomuddannelserne | ||
Prøveform : | Mundtlig evaluering på grundlag af udført projekt | ||
Censur : | Ekstern | ||
Bedømmelse : | 7-trinsskala | ||
Bemærkninger : | Fagansvarlig: Mette Elting | ||
Undervisningsmateriale : | Se litteraturliste på http://www.cv.ihk.dk | ||
Ansvarlig underviser : | Pernille Rydén
, pryd@dtu.dk |