Dansk - English
Kort version - Fuld version
Samarbejde, læring og projektmanagement (Forår 2011) |
|||
Kursuskode : | BS-SLP-U1 | ||
ECTS Point : | 2,2 | Status : | Obligatorisk |
Revideret : | 29/01 2010 | Oprettet : | 29/01 2010 |
Placering : | 1. - 2. semester | Timer pr. uge : | 4 |
Længde : | 2 semestre | Undervisningssprog : | Dansk |
Målsætning : | Kursets formål er at støtte de studerende, teoretisk såvel som praktisk, i at planlægge og gennemføre et problemorienteret og projektorganiseret gruppearbejde, samt at reflektere over egen og gruppens læring. Hensigten med kurset er på et så tidligt tidspunkt som muligt at indføre nye studerende i den problemorienterede og projektorganiserede gruppearbejdsform, som er en bærende studieform på Det ingeniør-, natur- og sundhedsvidenskabelige fakultet, for herigennem at bidrage til udvikling af projektarbejds- og læringskvalifikationer, som efterspørges i erhvervslivet. Efter kurset skal den studerende kunne 1. analysere projektgruppens organisering af gruppesamarbejdet, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og på den baggrund komme med forslag til hvordan samarbejdet i fremtidige grupper kan forbedres, 2. reflektere over årsager til og anvise mulige løsninger på eventuelle gruppekonflikter, 3. analysere og vurdere egen studieindsats og læring, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og derudfra overveje videre studieforløb og studieindsats, 4. redegøre for teknikker til planlægning og styring af projektarbejde. |
||
Hovedindhold : | Kurset omfatter følgende emner: • Samarbejde, inkl. gruppedynamik og –kommunikation • Konflikthåndtering • Læring • Problemorientering • Projektplanlægning, inkl. projektstyring og -ledelse • Strukturering af viden • Skriftlig og mundtlig formidling af projektresultater og –processer – herunder videnskabelige redelighed og plagiering. De enkelte emner behandles i flere kursusgange fordelt over 1. og 2. sem, med henblik på at skabe en progression i udviklingen af projektarbejdskvalifikationer fra P0 til P1 til P2. |
||
Undervisningsform : | Kurset består – ud over den studerendes egen studieindsats i forbindelse med projektarbejdet – af en række kursusgange, hvor teoretiske forelæsninger afveksler med eksempelvis praktiske øvelser, rollespil, gruppeopgaver, case studier, tests etc. Kurset er tilrettelagt som en støtte til udarbejdelse af gruppens procesanalyse. Gennem kursets øvelser producerer projektgrupperne materiale, som dels dokumenterer arbejdsprocessen, dels kan danne grundlag for den afsluttende procesanalyse. |
||
Prøveform : | Se under bemærkninger | ||
Censur : | Intern | ||
Bedømmelse : | Bestået/Ikke-bestået | ||
Ansvarlig underviser : |