Dansk - English

Kort version - Fuld version


Ledelse og Organisation (Forår 2011)

Kursuskode : CVLEO-DJ-U
ECTS Point : 9 Status : Obligatorisk
Revideret : 27/04 2010 Oprettet : 26/08 2009
Placering : - Timer pr. uge : 6
Længde : 1 semester Undervisningssprog : Dansk

Målsætning : På kurset vil de studerende beskæftige sig med organisations- og ledelsesteorier, herunder organisationsstruktu-rer og –udvikling, styringsformer, beslutningsprocesser samt kultur og værdier i organisationer.
Endvidere vil de studerende arbejde med formulering af visioner og strategier i organisationer, ledelsesrollen i en forandringsproces samt værdibaseret ledelse.

Målsætning:

Formålet er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af de organisatoriske forholds be-tydning for ledelsesmæssige og organisatoriske tiltag i egen organisation.
Deltagerne tilegner sig derved samtidig kompetencer til at forstå og forholde sig til centrale organisatoriske udfordringer i den offentlige og private sektor, herunder til at forstå, hvordan private og offentlige virksomheders
kulturelle identitet skabes i netværkskonstruktioner.

Mål

Viden og forståelse

• Skal have viden om ledelse og styring af organisationer, herunder viden om forskellige perspektiver, teorier og metoder relateret til komplekse organisationer i et foranderligt samfund.
• Skal i et videnskabsteoretisk perspektiv kunne identificere, forstå og skelne mellem forskellige teorier og metoder, der retter sig mod ledelse og styring i organisationer.
• Skal kunne identificere eget perspektiv og reflektere over dets betydning for ledelsesmæssige etiske valg, beslutninger, og organisatoriske tiltag.
• Skal have indsigt i og forståelse for lederens organisatoriske ansvar for at træffe beslutninger og handle.

Færdigheder

• Skal kunne iagttage og indsamle empiri i forhold til udvalgte organisatoriske problemstillinger på en relevant måde
• Skal kunne analysere rammer og identificere mulighederne for ledelsesrummet i egen organisation
• Skal kunne vurdere forskellige teorier og metoder, der retter sig mod styring og ledelse af organisationer og kunne begrunde egen ledelsesmæssig praksis i forhold hertil
• Skal kunne anvende begrundet udvalgt teori til at analysere og perspektivere empiriske organisatoriske problemstillinger
• Skal kunne reflektere ledelses- og styringstiltag og begrunde organisatoriske konsekvenser
• Skal over for organisationens forskellige aktører kunne skabe og formidle forståelse for forskellige teorier og metoder, der retter sig mod organisatorisk ledelse og styring
• Skal kunne begrunde egen ledelsesmæssig praksis i forhold hertil

Kompetencer

• Skal kunne udvikle strategier for, realisere og håndtere innovative organisatoriske ændringer
• Skal kunne indgå i et konstruktivt samarbejde med organisationens aktører om at håndtere og skabe organisatorisk deltagelse i og refleksion over organisatoriske udfordringer
• Skal kunne identificere behov for egen og organisatorisk kompetenceudvikling i forhold til ledelse og styring af organisationsudvikling
Hovedindhold : Tre hovedtemaer:

1. Organisation og omverden

Der lægges vægt på at udvikle de studerendes kompetence til at skelne mellem forskelligt historisk forankrede organisationsteorier, analysestrategier og praksisser, herunder på betydningen af valg/fravalg af anvendelsen af forskellige organisationsteoretiske perspektiver til iagttagelse af egen organisation i for-hold til dens omverden.

2. Organisationen som struktur, kultur og værdier.

Temaet fokuserer på, hvordan ledelse af udviklings-og forandringsprocesser foregår i en kompleks organisationskulturel kontekst, hvor offentlige og private virksomheders kulturelle identitet konstant er til forhandling og genforhandling i beslutninger og fortolkninger.

3. Ledelse, styring og strategi

Temaet fokuserer på netværkssamarbejdets komplekse styrings- og beslutningsprocesser og på, hvordan organisatoriske samarbejds- og forandringsprojekter kan forankres i et åbent organisationsbegreb, der ser refleksion af mangfoldigheden af værdier som en styrke i demokratiske beslutnings- og kommunikati-onsprocesser.
Undervisningsform : Holdundervisning, diskussioner, casearbejde og eksamensprojekt
Krævede forudsætninger : Formelle krav til diplomuddannelserne
Anbefalede forudsætninger : -
Relationer : -
Prøveform : Mundtlig evaluering på grundlag af udført projekt
Censur : Ekstern
Bedømmelse : 7-trinsskala
Bemærkninger : Fagansvarlig: Mette Elting
Undervisningsmateriale : -
Ansvarlig underviser : Sverri Hammer , sham@dtu.dk