Dansk - English
Kort version - Fuld version
Erhvervsjura (Forår 2012) |
|||
Kursuskode : | PEJUR-U2 | ||
ECTS Point : | 10 | Status : | Tilvalg |
Revideret : | 01/02 2012 | Oprettet : | 29/01 2001 |
Placering : | 6-7 semester | Timer pr. uge : | 8 |
Længde : | 1 semester | Undervisningssprog : | Dansk |
Målsætning : | De studerende skal opnå en sådan forståelse for den juridiske metode, at de ud fra et grundlæggende kendskab til, hvilke problemer erhvervsretten angår, og viden om, hvilke løsninger erhvervsretten opererer med, nationalt og internationalt, bliver i stand til at identificere juridiske problemer med henblik på præventiv anvendelse af juraen til forebyggelse af tvister og optimal disponering. | ||
Hovedindhold : | 1. Domstolenes opbygning og funktion, herunder EU-rettens betydning for den nationale ret, med henblik på at udfinde, hvad der er gældende ret, og hvordan en retssag forløber i praksis. 2. Aftaleret, herunder de vigtigste bestemmelser i aftaleloven, købeloven, kreditaftaleloven, den internationale købelov samt ejendomsrettens overgang, således at den studerende herved bliver i stand til at vurdere, hvornår der er indgået en gyldig bindende aftale samt hvilke retsvirkninger, der knytter sig til misligholdelse af en sådan aftale. 3. Fordringer og gældsbreve, sikkerhed, kaution samt pant i fast ejendom og løsøre, således at den studerende herved bliver bekendt med, hvilke muligheder, der er for at finansiere en virksomhed i dag. 4. Erstatning udenfor kontrakt og forsikringsaftaler, således at den studerende bliver indført i de erstatningsretlige regler uden for kontrakt og samtidig bliver gjort bekendt med de forskellige former for forsikringsaftaler. 5. Virksomhedsformer og kreditorforfølgning med henblik på at gennemgå de mest almindelige virksomhedsformer og de forskelle der er. Endvidere at gennemgå reglerne for individuel forfølgning og universalforfølgning af krav. 6. Ansættelsesret herunder de vigtigste regler vedrørende ansættelsesaftaler. 7. Konkurrenceret herunder konkurrencebegrænsning og monopol. 8. Markedsføring herunder reglerne for god markedsføringsskik. 9. Immaterielle goder herunder den retlige beskyttelse af visse typer af immaterielle goder. 10. Forbrugerbeskyttelse. |
||
Undervisningsform : | Der undervises hver uge i 4 x 45 minutter, ligesom der ugentligt er skemalagt 4 x 45 minutter til studiegruppeaktiviteter. De studerende er opdelt i mindre faste studiegrupper, hvor man i fællesskab udarbejder besvarelser af tidligere eksamensopgaver, og hvor man efterfølgende i plenum henholdsvis fremlægger og opponerer mod valgte løsningsmodeller. Derudover inddrages konkrete relevante offentlige retssager løbende i undervisningen, ligesom der vil være besøg i en byret med overværelse af en retssag. |
||
Krævede forudsætninger : | Ingen | ||
Anbefalede forudsætninger : | Ingen | ||
Relationer : | - | ||
Prøveform : | Skriftlig 4-timers prøve | ||
Censur : | Ekstern | ||
Bedømmelse : | 7-trinsskala | ||
Bemærkninger : | Mindst 5 udvalgte hjemmeopgaver skal være godkendt for at deltage i den skriftlige eksamen. Eksamen afholdes på computer. Til eksamen er det alene tilladt at medbringe lovsamlingen medmindre andet aftales. |
||
Undervisningsmateriale : | Børge Dahl m.fl.: Erhvervsjura i et markedsøkonomisk perspektiv, altid seneste udgave. Erhvervsretlige love, altid seneste udgave. Arbejds- og opgavehæfte, udarbejdet af ansvarlig lærer. |
||
Ansvarlig underviser : | Henning Hansen
, hehan@dtu.dk |