Dansk - English

Kort version - Fuld version


Elektrofysik og 3 faset AC-kredsløbsteori (Forår 2013)

Kursuskode : BE-ELF-U5
ECTS Point : 5 Status : Obligatorisk
Revideret : 13/02 2013 Oprettet : 29/01 2013
Placering : 4. semester Timer pr. uge : 4
Længde : 1 semester Undervisningssprog : Dansk

Målsætning : Kurset sigter imod, at bidrage til at den studerende tilegner sig viden og færdigheder om statiske og quasi statiske elektriske og magnetiske felter og deres udbredelse, og bidrager til at de studerende tilegner sig forståelse for den grundlæggende elektrofysik. Kurset skal desuden bidrage til at de studerende tilegner sig grundlæggende forståelse for 3-faset AC-kredsløbsteori samt for flerfasede, stationære vekselstrøms-systemers opbygning og drift under symmetriske og usymmetriske forhold.
Hovedindhold : Kurset indeholder følgende delelementer:
• Elektrisk strøm, resistans og Ohm’s lov, resistansens temperatur-afhængighed
• Elektrostatiske felter, Forskydning (D) og elektrisk feltstyrke (E), permittivitet (absolut, relativ), Coulombs lov, dielektrisk polarisation. Elektrisk poten-tiale samt potential energi og differens. Energi i elektriske felter, Gauss’ lov, kapacitet (for simple geometrier), Elektrisk flux.
• Magnetiske felter, Fluxintensitet (B) og magnetisk feltstyrke (H), permeabilitet, Biot-Savarts lov, magnetisk polarisation. Amperés lov, magnetisk flux, Induktans (selv- og gensidig, for simple geometrier). Magnetiske kræfter på strømførende ledere, moment på på strømsløjfer i homogene magnetiske felter og magnetiske kræfter mellem to parallelle ledere. Den generaliserede form af Amperés lov
• Faradays lov, induceret elektromotorisk kraft, den elektriske generator
• Lenz’ lov
• Maxwells ligninger
• Ferromagnetiske materialer, hysterese, B-H kurver, energi i magnetiske felter, hvirvelstrømme, tab
• Flerfasede vekselstrømssystemers opbygning
• Symmetriske trefasesystemer, stjernekobling og trekantkobling
• Symmetriske belastninger i symmetriske trefasesystemer, enfaset ækvivalent af symmetrisk 3-faset kredsløb
• Omregning af stjerneforbindelse til trekantforbindelse og omvendt, kredsløbsreduktioner
• Usymmetriske belastninger i symmetriske trefasesystemer
• Usymmetrisk trekantforbindelse
• Usymmetrisk stjerneforbindelse uden nulleder
• Fireledersystem
• Symbolsk regning anvendt på trefasede vekselstrømssystemer)
• Effekt i trefase systemer, aktiv, reaktiv og tilsyneladende effekt, effektfaktor

Krævede forudsætninger : Ifølge kompetenceprofilen for Bacheloruddannelsen i Energi er AC- kredsløbsteori og herunder den 3-fasede kredsløbsteori en grundlæggende kompetence.
Relationer : Endvidere er kurset en forudsætning inden for fagområderne elektriske maskiner og anlæg samt effektelektronik i den energitekniske uddannelse
Prøveform : Mundtlig prøve
Censur : Ekstern
Bedømmelse : 7-trinsskala
Bemærkninger : Kurset berører temaer, som udgør basisviden for en anvendelse af elektricitetslæren inden for et videre studie i Energi, elektronik eller mekatronik.
Ansvarlig underviser :