Dansk - English

Kort version - Fuld version


Projektstrategi og -organisation (Forår 2013)

Kursuskode : CV9086-U
ECTS Point : 10 Status : Obligatorisk
Placering : Timer pr. uge : 3.5
Længde : 1 semester Undervisningssprog : Dansk

Hovedindhold : Læringsmål:
Viden og forståelse
• Skal have forståelse for, hvordan organisationer er bygget op og fungerer ud fra forskellige perspektiver samt hvilken betydning dette har for projekter
• Skal opnå indsigt i og kunne forholde forskellige organisatoriske faktorer til hinanden samt kunne reflektere over hvorledes organisatoriske faktorer påvirker adfærden på forskellige niveauer i forskellige dele af organisationen
• Skal have viden om ledelsesmetoder og ledelsesbegreber i forbindelse med ledelse af projekter og projektporteføljer samt forstå forskellen mellem drift og projekt og de konsekvenser dette får for ledelse af projekter og portefølje
• Skal have viden om forskellige beslutningsprocesser i virksomheder og organisationer
• Skal kunne reflektere over de strategiske drivkræfter og kulturer, der har indflydelse på ledelsen af virksomhedens eller organisationens projektportefølje
• De studerende skal have forståelse for og kunne reflektere over de præsenterede teorier og metoder i et videnskabsteoretisk perspektiv

Færdigheder
• Skal kunne vurdere projekters betingelser inden for forskellige organisatoriske rammer og forandringer bl.a. i form af fusioner eller opsplitning
• Skal kunne begrunde en strategi for projektets ledelse samt vurdere projekters betingelser inden for forskellige typer af organisatoriske rammer
• Skal kunne analysere og vurdere forskellige organisations- og ledelsesformers fordele og ulemper i forhold til konkrete situationer
• Skal kunne begrunde, vurdere, udvælge og fravælge styringsredskaber og strategier for projekter og portefølje begrundet i virksomhedens eller organisationens situation
• Skal kunne analysere netværk med henblik på at styre alliancer, samarbejder og udvikling i og udenfor værtsorganisationen
• Skal selvstændigt kunne begrunde forslag til projekt- og porteføljestyring i forbindelse med større organisatoriske forandringer
• Skal kunne udvælge og begrunde udvælgelsen af den teori og metode, der bedst understøtter projektledelsen i en konkret organisatorisk kontekst

Kompetencer
• Skal selvstændigt kunne indgå i diskussioner om virksomhedens eller organisationens strategi, struktur og processer som forudsætninger for projekters afvikling og styring af projektporteføljer
• Skal under implementeringen af projektplanerne kunne tage hensyn til virksomhedens eller organisationens strategi, struktur og processer
• Skal kunne udvikle sin egen praksis som projekt- eller porteføljeleder på baggrund af analyser af netværk, strategiske drivkræfter og kultur
• Skal kunne indgå i tværfagligt arbejde omkring udvikling af en virksomhed eller organisations projektportefølje

Indhold:
• Porteføljeledelse
• Netværksteori
• Typer af strategisk tænkning og deres konsekvenser
• Beslutningsprocesser
• Strukturelle og processuelle begreber for organisering af en virksomhed og et projekt
• Virksomhedens udviklingsfaser og konsekvenser for ledelsesfilosofi, ledelsesværktøjer og kultur
• Ledelsesformers fordele og ulemper i forhold til en strategi, herunder ledelse som styring af mening, betydning, ressourcer mv.
• Virksomhedens værdiskabelse
Krævede forudsætninger : Optagelse på Diplomuddannelsen i Projektledelse forudsætter:
- At ansøger har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse min. på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse.
- At ansøger har mindst to års erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Ansvarlig underviser :