Dansk - English

Kort version - Fuld version


Avanceret objektorienteret programmering (Forår 2013)

Kursuskode : CV9125-U
ECTS Point : 10 Status : Tilvalg
Revideret : 11/05 2012 Oprettet : 11/05 2012
Placering : Timer pr. uge : 3.5
Længde : 1 semester Undervisningssprog : Dansk

Målsætning : Avanceret Objektorienteret Programmering arbejder med implementering af designmønstre i applikationsudviklingen, ligesom der arbejdes med opdeling af applikationen i mindre dele, der kan aktiveres dynamisk. Modulet arbejder med det valgte sprogs avancerede dele såsom operator overload, pointere og delegater. Der arbejdes ligeledes med systemopbygning, der er baseret på intranet/internet-løsninger, ligesom der også arbejdes med brugen af databaser i systemopbygningen.
Derudover introduceres avancerede grafiske brugerflader med f.eks. 3D- og 2D-grafik. Modulet indeholder ligeledes en analyse af, hvorledes det valgte sprogs platform virker og sikkerhedsaspekter i forbindelse hermed. Der gives også introduktion til det valgte sprogs indbyggede sikkerhedsklasser, ligesom der gives introduktion til bruges af XML samt tale i applikationer.
Hovedindhold : Indhold:
• Designmønstre
• Avancerede programmeringsdele
• Intranet-løsninger
• Avanceret GUI
• Sikkerhedsaspekter
• XML og tale

Læringsmål:
Viden og forståelse:
• Skal have viden om de mere avancerede baseklasse-biblioteker
• Skal have viden om designmønstre
• Skal have viden om opbygning af avancerede grafiske brugerflader
• Skal have viden om opbygning af intranet-løsninger
• Skal have viden om opbygning af applikationer med databaser
• Skal have kendskab til klassediagrammer og avanceret UML
• Skal have kendskab til brugen af XML i applikationer
• Skal have kendskab til det valgte sprogs avancerede dele
• Skal have kendskab til relevante videnskabsteoretiske metoder

Færdigheder:
• Skal kunne opdele en applikation i en logikdel fordelt over flere enheder samt en visningsdel
• Skal kunne implementere en applikation efter objektorienterede principper med brug af designmønstre
• Skal kunne implementere en avanceret applikation med vinduer
• Skal kunne teste en applikation og udfærdige en testrapport

Kompetencer:
• Skal kunne vurdere en opdeling af en applikation i en logikdel fordelt over flere enheder samt en visningsdel
• Skal kunne teste en applikation og udfærdige en testrapport samt kunne perspektivere dragne konklusioner
Krævede forudsætninger : Optagelse på IT-Diplomuddannelsen forudsætter:
- At ansøger har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse min. på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse.
- At ansøger har mindst to års erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Prøveform : Se under bemærkninger
Censur : Ekstern
Bedømmelse : 7-trinsskala
Bemærkninger : Eksamen:
Eksamensform: Individuel mundtlig eksamen uden forberedelse.
Der gives en samlet karakter for opgaven og den mundtlige præstation.
Opgavens omfang: Max. 15 normalsider á 2400 anslag (max. 36.000 anslag inkl. mellemrum)
Bedømmelse: Ekstern censur efter 7-trinsskalaen.
Dato for aflevering og eksamen: Oplyses på CampusNet.

Fagansvarlig: Henrik Tange heta@ihk.dk
Undervisningsmateriale : Se www.cv.ihk.dk
Ansvarlig underviser :