Dansk - English

Kort version - Fuld version


Videregående mobilapplikationsudvikling (Forår 2013)

Kursuskode : CVVMAU-U
ECTS Point : 5 Status : Tilvalg
Revideret : 30/01 2013 Oprettet : 29/01 2013
Placering : Timer pr. uge : 4
Længde : 1 semester Undervisningssprog : Dansk

Målsætning : At give kursisten redskaberne til at implementere og idriftsætte applikationer til mobile enheder hvis brugergrænseflade lever op til eller overstiger gældende standarder inden for området.

Kurset fokuserer på den største og mest krævende udfordring inden for udvikling af mobile applikationer: At lave en intuitiv, touch-baseret brugergrænseflade af høj kvalitet, der tilpasser sig skærme af varierende størrelse og som opfylder designretningslinjerne inden for den valgte platform, herunder at implementere egne visuelle komponenter såvel som at anvende og tilpasse 3.partsbiblioteker samt optimere visuel performance for at opnå en god og flydende brugeroplevelse.
Hovedindhold : Indhold:
- Designparadigmer inden for touch-baserede brugergrænseflader
- Design af brugerflader der tilpasser sig skærmstørrelsen
- Designretningslinjer på førende touch-baserede mobile platforme (iOS, Android)
- Implementering af animationer og visuel feedback
- Gestus-baserede handlinger og deres implementation
- Anvendelse af 3.partsbiblioteker til visuelle komponenter
- Performanceoptimering af grafik for flydende visning af animationer og visuel feedback
Undervisningsform : Kurset foregår onsdag aften kl.17.00-20-30 i perioden 6. februar til 13. marts 2013.

Projektvejledning svarende til to halve dage efter nærmere aftale.
Krævede forudsætninger : Bestået kurset mobilapplikationsudvikling eller tilsvarende.
Anbefalede forudsætninger : Det forudsættes, at deltagere allerede har udfærdiget en app, der fungerer i et vist omfang.
Prøveform : Se under bemærkninger
Bemærkninger : Kurset udbydes under reglerne om fagspecifikke kurser.
Der afholdes ikke eksamen.
Undervisningsmateriale : Juhani Lehtimaki: Smashing Android UI (Smashing Magazine Book Series)
Ansvarlig underviser :