Dansk - English

Kort version - Fuld version


Projekt 4 - International Markedsføring (Efterår 2008)

Kursuskode : XPRO4-U1
ECTS Point : 15 Status : Obligatorisk
Revideret : 29/01 2008 Oprettet : 22/01 2008
Placering : 4. semester B-del Timer pr. uge : 12
Længde : 1 semester Undervisningssprog : Dansk

Målsætning : At sætte de studerende i stand til at arbejde tværfagligt med en selvvalgt problemstilling indenfor fagområdet Netværksbaserede IT-Systemer. Herunder at kunne anvende teoretiske modeller, metoder og principper fra merkantile, økonomiske, sproglige, elektrotekniske og informationsteknologiske fagområder ved løsning af den selvvalgte problemstilling.
At give de studerende viden, som sætter dem i stand til at agere på et ikke-praktisk niveau inden for Netværksbaserede IT-Systemer. Her tænkes på viden i form af såvel kablede som trådløse datakommunikationsprincipper og de grundlæggende principper bag internettets TCP/IP protokol.
At give de studerende grundlæggende forståelse for de ændrede forudsætninger virksomheden står over for ved salg til udlandet. Faget giver metoder til at vurdere muligheder på det internationale marked. Der fokuseres på internationaliseringsstrategi, der skal gøre den studerende i stand til at træffe valg omkring marked, distribution og styring, konkurrenceevne, brug af relationsmarkedsføring samt mulige beskyttelsespolitikker. Endvidere er e-business/m-commerce og virksomhedens internationale konkurrenceevne emner, der skal gøre den studerende i stand til at vurdere muligheder/begrænsninger på det internationale marked.

Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud opfylder kursets mål, forventes at kunne følgende, jf. nedenstående hovedindhold:
• Dokumentere et ”all-round” kendskab til og overblik over de berørte temaer og begreber inden for de tre fagområder
• Benytte fagterminologi fra de tre fagområder korrekt
• Identificere og anvende analytiske modeller inden for de tre fagområder korrekt
• Arbejde i et projekt-team og udvise samarbejdsevner

International økonomi:
• Redegøre for de mest almindelige nationaløkonomiske modeller
• Forklare de overordnede principper omkring kursdannelse og rentearbitrage, såvel inden for som uden for EU.

International markedsføring:
• Forklare og relatere brug af teorier inden for international markedsføring og begrunde anvendelsen i en given kontekst

Netværksteori / IT:
• Redegøre for internettets funktion og virkemåde

Sprog (engelsk):
• Afpasse rapportens sprog til formålet
• Anvende korrekt, klart, præcist og læservenligt sprog
• Inkludere korrekte lettilgængelige ordlister omfattende fagspecifikke termer/forkortelser, som forklares på engelsk
• Anføre bibliografi og kilder korrekt
Hovedindhold : Datakommunikation:
Undervisningen tager udgangspunkt i internettets almindeligt anvendte applikationsprotokoller. Herfra bevæger den sig via internettets TCP/IP protokoller frem mod en beskrivelse af virkemåden af såvel kablede som trådløse kommunikationsstandarder. Fokus lægges på begreber som protokoller og interfacing og en samlet forståelse af internettets protokolstak. Desuden gives et godt overblik over specielt de mest anvendte mobile kommunikationsstander.

International økonomi og international markedsføring:
Undervisning i brug af makro- og mikroværktøjer i forbindelse med international markedsanalyse.
I kurset indgår vurdering af virksomhedens internationale konkurrenceevne ved hjælp af Michael Porters teorier. Valg af distributionskanal og styring i forhold til ønske om kontrol overfor økonomisk formåen. Mulige anvendelser af beskyttelsespolitikker for virksomheden med udgangspunkt i brug af patenter.
Udviklingen indenfor e-business og m-commerce og overvejelser omkring virksomhedens forretningsmæssige brug heraf. Endvidere forårsager et stigende fokus på den enkelte kunde strategier, der understøtter individuelle behov. Her tages udgangspunkt i relationsmarkedsføring med fokus på leverandører og kunder. Brugen af customer relationship management vil endvidere indgå.

Metodeovervejelser til brug i projektarbejde.

Udover at ovennævnte fag har en selvstændig eksistens, støtter de hinanden, så vidt det er muligt. Dette vil få særlig betydning for projektopgaven, hvor der skal være en helhed med en rød, gennemgående tråd fra problemformulering til konklusion.
Undervisningsform : Der er teori de første 2/3 af semesteret, hvorefter den skemalagte tid er til rådighed for projektarbejdet samt projektrelateret teori.
Prøveform : Se under bemærkninger
Censur : Ekstern
Bedømmelse : 7-trinsskala
Bemærkninger : De studerende går op til én mundtlig prøve, som er en kombineret projekt- og teori-eksamen. Den studerende eksamineres i projektet samt generelt i teori, primært med udgangspunkt i projektets teoriområde (i det omfang dette kan lade sig gøre).

Da tværfagligheden er meget vigtig, stilles det krav i forbindelse med projektet at alle studerende skal bidrage med afsnit til rapporten inden for alle tre fagområder.
Ligeledes af hensyn til tværfagligheden vil bedømmelsen af den studerendes præstation følge den regel, at hvis den studerendes præstation inden for én af de faglige discipliner er utilstrækkelig, kan den samlede eksamen ikke bestås, og den studerende vil modtage karakteren 00 uanset sin indsats på de andre fagområder.
Undervisningsmateriale : Erik Strøjer Madsen: International Økonomi.
James F. Kurose & Keith W. Ross: ”Computer Networking”, 3nd edition, Addison Wesley, ISBN 0-321-26976-4.
Grundlæggende programmering i ASP, Ole K. Mose ISBN 87-7900-129-7.
Global marketing management, Svend Hollensen ISBN 0-273-64644-3.
Ansvarlig underviser : Ulrik Fønss , ufon@dtu.dk